Højesteret i Holland har erklæret Hells Angels for ulovlig

Den hollandske højesteret har fredag stadfæstet en dom, der betyder, at rockergruppen Hells Angels er ulovlig.

Artiklens øverste billede
De velkendte Hells Angels-veste er ulovlige at bære i Holland nu, efter at højesteretten har slået fast, at rockergruppen er ulovlig. Arkivfoto: Pieter Franken/Ritzau Scanpix

Rockergruppen Hells Angels er til fare for offentligheden i Holland og er derfor en ulovlig forening.

Det har højesteret i Holland fredag fastslået ved at stadfæste en dom fra 2019.

Det skriver Ekstra Bladet med henvisning til en artikel fra det engelsksprogede hollandske medie NL Times.

Dommen betyder blandt andet, at det ikke er tilladt at bære tøj, der er associeret med rockergruppen.

Det er tredje gang, at en domstol nu er kommet frem til, at Hells Angels skal opløses.

Første gang var i 2019 ved en domstol i Utrecht. Den dom blev appelleret til appelretten i Arnhem-Leeuwarden, der dog kom frem til den samme konklusion.

Siden gik sagen hele vejen til højesteretten, der altså fredag satte det endelige punktum i sagen.

Tidligere er også rockergruppen Satudarah blevet erklæret ulovlig i Holland af højesteretten.

I Danmark har banden Loyal To Familia (LTF) været hele vejen forbi Højesteret. I 2021 stadfæstede domstolen, at banden var en ulovlig forening og derfor skulle opløses.

Hells Angels er også repræsenteret i Danmark og har været i landet i mange år.

I november 2020 blev den mangeårige uofficielle talsperson Jørn Jønke Nielsen smidt ud af rockergruppen. Han var med til at grundlægge klubben i Danmark og havde været medlem i næsten 40 år.

Han er tidligere dømt for vold og drab ligesom en række andre medlemmer af Hells Angels i Danmark.

Hells Angels gjorde sig eksempelvis bemærket i 1980’erne, hvor 12 personer mistede livet under en rockerkrig mellem Hells Angels og den rivaliserende gruppe Bullshit.

Ifølge Ekstra Bladet forsøgte 15 efterforskere og fire jurister i 1998 at skabe ”det juridiske grundlag” for at kunne gøre Hells Angels ulovlig i Danmark, men ”uden held”.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.