Ukraine melder om fremskridt nær Kharkiv

Der er meldinger om flere voldsomme kampe i Luhansk-regionen i Ukraine dog uden de store fremskridt.

Artiklens øverste billede
Kharkiv-fronten er blevet centrum for Ukraines nyeste succeser. Foto: REUTERS/Ricardo Moraes

Ukraine er rykket frem flere steder i området omkring landets næststørste by, Kharkiv, i krigen mod russiske styrker.

Det oplyser den ukrainske militære generalstab onsdag.

I en fremrykning nord for byen har ukrainske soldater befriet landsbyen Dementieva, der ligger nær grænsen til Rusland, lyder det.

På trods af voldsomme kampe i Luhansk-regionen har Rusland heller ikke formået at vinde meget terræn her, oplyser Ukraines militær. Oplysningen er dog ikke bekræftet fra uafhængig side.

De voldsomme kampe finder blandt andet sted nær byerne Lyman, Bakhmut og Avdiika, der ligger i det østlige Ukraine nær grænsen. Kharkiv ligger i den nordøstlige del af landet.

Der er meldinger om, at de russiske styrker har brugt luftvåben i Luhansk-regionen, dog uden de store fremskridt.

Meldingen om fremskridt kommer, kort efter at Rusland har oplyst, at i alt 951 ukrainske soldater har overgivet sig til russiske styrker på det belejrede Azovstal-stålværk i den sydøstlige havneby Mariupol.

Det er stadig uklart, hvor mange soldater der befinder sig på stålværket. En gruppe civile, der også var fanget på værket, blev i sidste uge kørt ud derfra i busser.

Rusland betragter Mariupol som strategisk vigtig, da det håber at kunne skabe adgang via land fra området til Krim-halvøen.

Efter næsten tre måneders kampe er kontrollen over byen dog stadig ufuldstændig.

Ukraine havde håbet, at soldater fra Azovstal kunne udveksles med russiske krigsfanger. Men den russiske regering har antydet, at de nu kan blive stillet for retten i Rusland.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har onsdag offentliggjort et forslag, der skal forlænge den militære undtagelsestilstand i landet med yderligere tre måneder.

Umiddelbart ser Zelenskyj ud til at have sikret sig parlamentarisk støtte til forslaget. Det betyder, at den militære undtagelsestilstand, der blev indført 24. februar, vil blive forlænget til 23. august.

/ritzau/dpa

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.