Red Barnet: Seks millioner børn er fanget i Ukraine

Mindst 464 skoler og 43 hospitaler er blevet ødelagt siden den 24. februar. 1,5 millioner børn er flygtet.

Artiklens øverste billede
Mindst 1,5 millioner børn er flygtet ud af Ukraine siden Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar. Billedet kommer fra et opholdssted for flygtninge i den vestukrainske by Lviv. Foto: Yuriy Dyachyshyn/Ritzau Scanpix

Seks millioner børn er fanget i Ukraine.

Det skriver Red Barnet i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, samtidig med at et stigende antal skoler og hospitaler bliver angrebet.

En stor andel af de seks millioner børn gemmer sig i bygninger under angreb. Samtidig lever mange med ringe adgang til basale fornødenheder som mad, rent vand og lægehjælp.

- Gaderne i Ukraine bliver brugt som slagmarker. Mindst 59 børn er ifølge FN blevet slået ihjel, mens flere medier vurderer, at tallet kan ligge omkring 100, siger Red Barnets landsdirektør i Ukraine, Pete Walsh, i pressemeddelelsen.

- Reglerne for krig er meget klare. Børn må ikke gøres til mål. Det samme gælder for hospitaler og skoler. Vi bliver nødt til at beskytte børnene for enhver pris, siger han.

Mindst 464 skoler og 43 hospitaler er blevet ødelagt i Ukraine siden Ruslands invasion af landet 24. februar. Det oplyser Red Barnet med henvisning til tal fra det ukrainske uddannelsesministerium.

De mange angreb på skolerne får Red Barnet til at frygte for børnenes indlæring. Der findes dog alternative veje til indlæring, men vigtige elementer går tabt, fortæller Red Barnets internationale uddannelseschef, Helle Gudmandsen, til Ritzau.

- Held i uheld har vi haft en coronalukning, som betyder, at undervisere er blevet rigtig dygtige til at give onlineundervisning, hvis børnene har adgang til internet.

- Til gengæld er den tryghed, der kommer med at gå i skole, lære og have en hverdag, forsvundet. Noget af det første, flygtningefamilier spørger om, når de har været udsat for en krise, er, om deres børn kan komme i skole.

- De fleste forældre ved, at det kan være en forudsætning for, at deres børn kan klare sig senere i livet, og at det er med til at give tryghed, siger hun.

Over en femtedel af landets børn er flygtet ud af landet som følge af krigen. Det svarer til mere end 1,5 millioner børn.

Derudover har knap halvdelen af alle angreb mod bygninger inden for sundhedssektoren i år fundet sted i Ukraine ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Ifølge Folkeretten er det en krigsforbrydelse at angribe civile og civil infrastruktur. Dette inkluderer blandt andet hospitaler og skoler.

FN vurderede søndag, at ti millioner ukrainere er flygtet eller internt fordrevet siden Ruslands invasion for snart fire uger siden.

Det svarer til knap en fjerdedel af befolkningstallet i Ukraine før invasionen, som lå på 44 millioner mennesker.

Ifølge de seneste tal fra Udlændingestyrelsen har 91 ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark, efter særloven trådte i kraft torsdag.

I samme periode har 8834 ukrainere påbegyndt ansøgning om opholdstilladelse i Danmark ved at booke en tid på Borgerservice.

De første ukrainske flygtningebørn startede mandag i skole på Langeland.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.