Britiske efterretninger: Russisk invasion er gået i stå

Russiske styrker har lidt store tab og har kun gjort minimale fremskridt og møder standhaftig modstand.

Artiklens øverste billede
Altødelæggende brand i en uddannelsesinstitution i byen Merefa i Kharkivregionen. De russiske styrker har lidt store tab og har kun gjort minimale fremskridt på land, til vands og i luften i de seneste døgn, siger den britiske efterretningstjeneste torsdag. Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Den russiske invasion af Ukraine er i det store og hele gået i stå på alle fronter. De russiske styrker har lidt store tab og har kun gjort minimale fremskridt på land, til vands og i luften i de seneste døgn, siger den britiske efterretningstjeneste torsdag.

- Den ukrainske modstand er fortsat standhaftig og velkoordineret, siger det britiske forsvarsministerium om den militære udvikling i Ukraine.

- Langt størstedelen af Ukraines territorium - heri inkluderet alle større byer - er fortsat på ukrainske hænder, tilføjer ministeriet med henvisning til britiske efterretninger.

Samtidig tager den internationale harme over russernes invasion til, mens der kommer rapporter om angreb på civile. Ifølge amerikanske og ukrainske embedsmænd er blandt andet civile i en brødkø og civile i et teater blevet angrebet.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, kalder den russiske leder, Vladimir Putin, for en krigsforbryder i en udtalelse, som Kreml kalder ”utilgivelig”. Rusland insisterer på, at ”den særlige militære operation” i Ukraine går planmæssigt.

Moskva har endnu ikke vundet kontrol over nogen af de største byer under det største og mest omfattende angreb på en europæiske stat siden Anden Verdenskrig. Over tre millioner ukrainere er flygtet og tusindvis er blevet dræbt.

I Paris advarer den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, Rusland mod at bruge kemiske eller biologiske våben.

- Hvis vi ser kemiske eller bakteriologiske angreb i Ukraine, så vil vi vide, hvem der ene og alene har skylden. Det ville være Rusland, siger Le Drian til avisen Le Parisien.

- Brugen af sådanne våben ville være en eskalering, som ikke kan tolereres, og det ville medføre absolut massive og radikale økonomiske sanktioner uden tabuer, siger han uden at ville uddybe advarslen nærmere.

Le Drian siger også, at Rusland kun har foregivet at forhandle med Ukraine i de seneste døgn.

- Der er kun et afgørende punkt: Våbenhvile, våbenhvile, våbenhvile. Det er kun på et sådant grundlag man kan forhandle, fordi man forhandler ikke med en pistol rettet mod ens hoved.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.