Pårørende finansierer ny undersøgelse af 27 år gammelt skibsforlis
Målet for ny ekspedition er at undersøge hul i skroget, som blev afsløret sidste år.
27 år efter et af det 20. århundredes største skibskatastrofer vil en kreds af forskere indlede en ny undersøgelse af Estonias forlis i 1994.
Natten mellem 27. og 28. september 1994 forliste Estonia. 852 omkom og 147 overlevede i det, der stadig betegnes som et mysterium.
Katastrofen skete, da Estonia på vej fra Tallinn til Stockholm sejlede ind i et kraftigt uvejr i 4 til 6 meter høje bølger. En stor bølge, der ramte bovporten, resulterede senere i, at bovporten og den bagvedliggende bilrampe blev revet af skibet.
En havarikommissionen slog efter tragedien fast, at det var den løsrevne bovport, som var årsagen til, at skibet sank.
Det har dog været et mysterium for mange, hvordan færgen kunne synke på under en time.
Overlevende og pårørende til ofrene for ulykken har i årtier kæmpet for en grundigere undersøgelse af hændelsen.
Ifølge maritimedanmark.dk er en ekspedition med forskningsskibet Sentinel i disse dage på vej fra Holland til den finske ø Uto tæt på det sted, hvor vraget af Estonia ligger på havets bund. Målet er først og fremmest at undersøge det hul på 4 x 1,2 meter, som dykkere sidste år optog billeder af.
Hullet er slet ikke omtalt i den officielle havarirapport.
Et år efter forliset indgik Sverige, Finland, Estland, Letland, Danmark, Storbritannien og Rusland en gravfredspagt, der forbød dykning ved vraget.
Det hold dykkere, som sidste år kunne afsløre det føromtalte hul i skroget, var imidlertid fra et tysk/norsk selskab. Og da hverken Tyskland eller Norge har ratificeret loven om gravfred ved Estonia, blev selskabet frikendt for at have krænket gravfreden.
Ifølge maritimedanmark.dk er den nye ekspedition finansieret af pårørende til de omkomne.