Opråb fra svensk politichef: Vi er naive i forhold til de kriminelle klaner

I Sverige raser debatten for tiden om de alvorlige udfordringer med integration og bandekriminalitet efter en sommer med flere brutale ugerninger, som ifølge svensk politi kan kobles til konflikter mellem de kriminelle netværk, der opererer i Sverige.

Nu har landets vicerigspolitichef, Mats Löfving, meldt sig på banen i debatten via et interview med Sveriges Radio.

Mats Löfving oplyser, at der indtil videre har været 27 mord i bandemiljøet i år.

Ifølge vicerigspolitichefen er det en udvikling, der har været i gang siden 2012, og som vil fortsætte i de kommende år. Han kritiserer de svenske beslutningstagere og magthavere for ikke at have kastet sig helhjertet ind i kampen mod bandekriminalitet.

»Der er mange, som må gøre meget mere. Det skal være koordineret hele tiden, og man kan ikke agere yoyo i sit engagement og tilpasse sig i stil med, hvor højt medietrykket er,« lyder det i opråbet fra Mats Löfving.

Han forklarer i interviewet, at de kriminelle klaner udgør et betydeligt problem i Sverige.

»Lige nu har vi mindst 40 slægtbaserede kriminelle netværk i Sverige. De såkaldte klaner. De er kommet til Sverige - efter min påstand - udelukkende med det formål at organisere og systematisere kriminalitet,« lyder det fra Mats Löfving.

Han mener, at man er nødt til at forstå, at det langt fra alle mennesker, som ønsker at være en del af det svenske samfund.

»Hele familien, hele slægten, hele klanen opdrager deres børn, så de kan overtage klanen. De her børn har ingen ambition om at blive en del af samfundet, de har lige fra fødslen en ambition om at tage over i kriminalitet. Her er vi i Sverige temmelige naive,« siger politichefen, der åbner op for, at man skal lade sig inspirere af dansk og tysk lovgivning i bekæmpelsen af bandekriminalitet.

På dette punkt er politichefen langt fra alene. I den seneste tid har blandt andet et dobbeltmord i Danmark givet brændstof til debatten om strengere straffe i Sverige.

Fem svenske bandemedlemmer blev idømt historisk hårde straffe for to bandedrab i Herlev.

I sagen blev tre mænd idømt livstid for drabene, mens de to yngste drabsmænd blev idømt 20 års fængsel for drabene. De var kun 17 år på gerningstidspunktet, og derfor er 20 år den hårdest mulige straf.

I Sverige ville de to yngste gerningsmænd have fået en langt mildere straf, og det har den konsekvens, at det ofte er unge mennesker, der bliver hvervet til det beskidte arbejde for banderne i Sverige.

»Som det er nu i Sverige, praler de kriminelle af, at de bruger unge mennesker, som maksimalt får fire år på en lukket institution,« siger chefanklager ved den svenske rigsenhed mod international og organiseret kriminalitet, Lise Tamm, til Aftonbladet.