Kilden til mystisk radioaktivt udslip er blevet sporet

Ingen ville tage ansvaret, da man i 2017 i flere lande opfangede spor af et stort radioaktivt udslip.

Artiklens øverste billede
Dette kort blev den 10. november 2017 offentliggjort af INRS, Institute for Radiological Protection and Nuclear Safety. Det viser koncentrationerne af og hvor Ruthenium 106 er blevet sporet og målt i Rusland og Europa. Illustration: INRS

Forundringen var udbredt i efteråret 2017, da målestationer i flere lande opfangede spor af et stort udslip fra ukendt kilde.

Udslippet af en radioaktiv isotop kaldet ruthenium 106 blev også registreret af en dansk målestation, og selvom koncentrationerne i atmosfæren over Europa ikke var sundhedsfarlige, fik episoden internationale forskere til at rynke brynene.

»Det er overordentligt usædvanligt. Det her er sjældnere end en 10-årshændelse,« lød det i november 2017 fra Sven P. Nielsen, seniorforsker ved DTU, til Jyllands-Posten.

Endnu mere mystisk blev episoden af, at der ikke var nogen, som ville indrømme at være kilde til udslippet, hvis spor blev fundet hele vejen rundt om den nordlige halvkugle.

Sporene pegede dog mod Rusland, hvor de højeste målinger af ruthenium 106 blev fundet i den sydlige del af Ural-bjergene.

Russerne nægtede imidlertid kendskab til, at et atomudslip skulle være fundet sted. Og i stedet pegede de russiske myndigheder på, at de radioaktive isotopper muligvis kunne stamme fra en nedstyrtet satellit, der var brændt op i atmosfæren.

Nu har en gruppe forskere - heriblandt Sven P. Nielsen - offentliggjort et omfattende analysearbejde, der konkluderer, at det radioaktive udslip fandt sted omkring den 25. eller 26. september i Rusland. Det skriver Washington Post.

Ifølge forskerne fandt udslippet sandsynligvis sted på atomanlægget Majak, der blandt andet bliver brugt til at behandle radioaktivt affald.

Forskerne finder det problematisk, at russerne fortsat afviser at tage ansvaret for atomudslippet, selv hvis ingen kom til skade ved episoden. Forskerne er afhængige af hurtig indsamlig af bevismateriale efter sådan en hændelse, hvis man skal hjælpe med at formulere planer for at undgå lignende ulykker andre steder.

»Man skulle tro, at detaljerne om sådan en begivenhed ville sprede sig som en løbeild på Twitter og Facebook, men det skete ikke,« lyder det forundret fra den tyske forsker, Georg Steinhauser, der har været med til at udarbejde rapporten om atomskyen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.