Vestens livsstil ødelægger indvandreres helbred: »Den politiske ligegyldighed er ekstremt bekymrende«

Når indvandrere kommer til lande i Europa er deres helbred i fare. Det viser den første rapport nogensinde omkring indvandreres helbred. En førende dansk professor i sundhed, medicin og lighed kritiserer det danske sundhedsvæsen og politikerne for at vende det blinde øje til et åbenlyst voksende problem.

Artiklens øverste billede
Flygtningestrømme og generel tilstrømning på tværs af landegrænser for at søge tilflugt er steget de sidste 20 år. Alligevel er sundhedsvæsnet uforberedt, lyder det fra professor. Det kan aflæses i en ny rapport om skrantende sundhed. Foto: Michael Drost-hansen.

Frysepizzaer, discountvarer fra fastfoodafdelingen og generelt usunde sager ryger i kurven hos mange migranter. Samtidig er den daglige motion uden et arbejde på retur efter at have krydset nye landegrænser. Alt sammen fører til en større trussel imod sundheden.

Den vestlige livsstil er en direkte fare for indvandrere. Dermed er helbredet for en ud af ti i Europa truet.

Sådan lyder konklusionen i den første rapport nogensinde omkring migranters sundhed i Europa. Rapporten blev udgivet mandag af verdenssundhedsorganisations europæiske afdeling, WHO Europe. Rapporten sætter fokus på følgerne af de seneste års stigende menneskestrømme over grænserne.

»En ting er tydeligt. Flygtninge og indvandrere er meget mere påvirkelige over for usund livsstil og kroniske sygdomme. Risikoen stiger i takt med fattigdom og længden på opholdet. Den skiftende livsstil til en mere passiv og usund livsstil er en alvorlig fare for helbredet. Det er især værd at bide mærke i, at sundhedsvæsnet er uforberedt,« siger Morten Sodemann, klinisk professor i migranters globale sundhed og lighed ved Syddansk Universitet og leder af indvandrermedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital.

Trods udfordringerne som indvandrer i et nyt land bliver man ikke ligefrem modtaget med åbne arme. I stedet bliver problemerne direkte ignoreret, påpeger han.

Vi er uforberedte og bliver ved med at være det. Der er ikke nogen særlige politisk lyst til at gøre noget på trods af 20 år med reelle og mærkbare udfordringer.

Morten Sodemann, klinisk professor i migranters globale sundhed og lighed ved Syddansk Universitet og leder af indvandrermedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital.

Det vil kun være et stigende problem og koste samfundet på sigt, forklarer han.

Indvandringen i Europa er nemlig siden 2005 steget med fem millioner mennesker, viser tal fra WHO Europe. Det svarer til 70 pct. af befolkningstilvæksten mellem 2005 og 2010. Det betyder, at i dag er ca. en ud af ti i den europæiske region international indvandrer.

Det drejer sig derfor om en stort portion mennesker, der ikke trives med den europæiske livsstil, men ligefrem direkte lider.

Usunde leveforhold, dårlig kost og fedmeepidemi angriber indvandrernes helbred også i Danmark.

»Mange bliver mere inaktive pga. arbejdsløshed, eller fordi de ikke tør gå ud som følge af, at mange er ofre for psykiske problemer. Samtidig betyder fattigdom, at man spiser billigere og dårlig mad. Man skal også huske, at mange flygtninge flygter af en grund. Depressionsforskning viser, at det kan virke beroligende at spise om natten. Man ryger og spiser sig ud af mareridt,« forklarer Morten Sodemann.

Han fremhæver, at det går meget langsomt herhjemme med at omstille os på de seneste 20 års stigende tilflytning. Det er først i år, at sundhedsvæsnet har fået et hold af tolke til at sikre kommunikationen på sundhedsfronten.

Det går ligefrem den modsatte vej, når det gælder at sikre livskvalitet og helbred for indvandrere.

Samme etniske grupper klarer sig forskelligt i Europa. Her ligger danmark i bunden. Indvandrere, der kommer på hospitalet klarer sig betydeligt bedre i Tyskland, Frankrig og England.

Morten Sodemann

Tidligere var der et eksperthold i Sundhedsstyrelsen, der skulle afhjælpe kommunikationsproblemer og yde en ekstra hjælp og rådgivning til indvandrere. Det blev nedlagt ud fra et politisk ønske om at undgå særbehandling, forklarer Morten Sodemann.

Det mener, han er helt forkert og kontraproduktivt.

»Migration i sig selv er en risikofaktor, fordi indvandrere ikke er i stand til at opnå de samme effekter af sundhedsvæsnet. Det er her, at de mest udsatte og sårbare bliver ramt. Man er nødt til at gøre noget ekstra for det samme udbytte. I løbet af fem til 10 år vil det være et kæmpe problem,« siger Morten Sodemann.

Han tror dog ikke, at en omvæltning og håndsrækning er på trapperne. Tværtimod.

»Vi er uforberedte og bliver ved med at være det. Der er ikke nogen særlige politisk lyst til at gøre noget på trods af 20 år med reelle og mærkbare udfordringer. Der er desværre ikke tegn på, at det bliver bedre. Den politiske vedholdende ligegyldighed er ekstremt bekymrende,« siger Morten Sodemann.

Han peger på, at effektivisering og prioriteringen politisk har lammet kampen for at bekæmpe uligheden i sundheden, som den nye rapport dokumenterer.

En af grundene er, at den ringe sundhed for indvandrere i Danmark ikke bliver afspejlet i livslængden.

»Danskere er sådan lidt bizarre på sundhedsområdet i modsætning til resten af Europa. Ikke-vestlige indvandrere i Danmark lever længere end etniske danskere, selvom de (ikke-vestlige indvandrere red.) har en lavere livskvalitet og dårligere helbred. Det er, fordi at de ikke ryger og drikker ikke lige så meget som danskere,« udtaler han.

På et tidspunkt vil de dårlige vilkår dog også indhente indvandrere og deres livslængde, hvis der ikke bliver gjort noget, siger han. Samtidig betyder et langt liv ikke nødvendigvis et godt liv. Især hvis livskvaliteten kan blive forbedret med den rette behandling og kommunikation.

Men selvom, at indvandrere formår at leve flere dage end danskerne, koster det dårlige helbred samfundet. For sen behandling giver dyrere hospitalsregninger og længere og mere alvorlige sygdomsforløb.

Det er især diabetes og hjertekarsygdomme, der er et »alarmerende problem«. Danmark er en af de værst ramte lande, hvilket også fremhæver, at vi halter bagefter i behandlingen af vores indvandrere, forklarer Morten Sodeman.

»Samme etniske grupper klarer sig forskelligt i Europa. Her ligger Danmark i bunden. Indvandrere, der kommer på hospitalet klarer sig betydeligt bedre i Tyskland, Frankrig og England. Det er et klart tegn på hvor effektivt, at sundhedsvæsnerne møder etniske minoriteter,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.