Krisetilstand i Frankrig efter nye voldsomme optøjer

PARIS/KØBENHAVN

Det burde have været en søndag i julehyggens tegn i det mondæne kvarter nær den verdensberømte Avenue des Champs-Elysées i Paris, men i stedet vågnede franskmændene op til efterveerne af lørdagens voldsomme demonstrationer, som mindede om noget nær borgerkrigslignende tilstande.

Urolighederne har igen nået nye højder og har kastet den franske regering ud i en kæmpe krise.

Det var tredje weekend i træk, at protestbevægelsen ”De gule veste” havde indkaldt til demonstrationer. De løb så meget af sporet, at over 400 blev anholdt og 133 såret bare i Paris. På landsplan løb det op i i alt 682 anholdte og 263 tilskadekomne.

Det folkelige oprør betegnes nu som det værste i årevis, og en regeringstalsmand luftede søndag tanken om, at det kunne komme på tale at indføre undtagelsestilstand.

Så langt gik regeringen dog ikke. Efter et krisemøde i Elysée-palæet søndag eftermiddag blev det i første omgang besluttet, at Indenrigsministeriet skal se på, om der er behov for at indsætte mere politi for at opretholde lov og orden de kommende dage. Samtidig bad præsident Emmanuel Macron sin premierminister om snarest muligt at samle alle landets partiledere for at drøfte en vej ud af krisen.

Urolighederne begyndte lørdag formiddag, da tusindvis af demonstranter iført gule sikkerhedsveste søgte tilflugt ved Triumfbuen.

»Her, spænd den her for munden,« lød det fra en maskeret ung mand i en gul vest, der delte gratis masker ud på pladsen ved Napoleons gamle monument.

De fleste, inklusive Jyllands-Postens korrespondent, havde tårer i øjnene. Her i Frankrigs seneste revolution kan man i det mindste ikke beskylde politiet for at spare på krudtet.

Med få sekunders mellemrum blev tåregasgranater fyret ind i mængden, der var på evig flugt, fordi angrebene kom først fra venstre, så fra højre, så fra ryggen.

12 veje leder ind til rundkørslen ved Triumfbuen, og flertallet af indkørsler var kontrolleret af urobetjente i kampuniformer og bevæbnet med både tåregas og vandkanoner.

Som for en uge siden, da den julelysende pragtavenue Champs-Elysées var scene for kampe og hærværk, blev denne del af Paris’ chikke og dyre centrum igen midtpunktet for det oprør, som ingen endnu rigtigt har forstået dybden af.

Kræver Macrons afgang

De gule vestes kamp begyndte som en protest mod høje afgifter på diesel og benzin, men har nu med lynets hast udviklet sig til et generelt oprør mod høje skatter tilføjet et krav om at sparke Emmanuel Macron ud af Elysée-palæet og Frankrig ud af EU.

I denne weekend gik politiets strategi helt klart ud på at undgå nærkontakt med demonstranterne, men at sprede dem med andre midler end knipler.

Selv om veludrustede bøller og aktivister fortrinsvis fra det yderste højre - dem var der mange af på pladsen - har fået skylden for optrapningen ved at kaste med sten og andet kasteskyts, synes de at møde sympati fra mange af de almindelige demonstranter.

»Jeg er ikke kommet for at slås med politiet, men hvis det ikke kan være anderledes,« sagde 28-årige Leslie Plain, der var rejst til hovedstaden fra Agen i det sydvestlige Frankrig.

»Jeg har en datter på syv år, og jeg er træt af hele tiden at sige, at der aldrig er penge til noget. Ved du, hvad jeg har netto tilbage om måneden for 30 timers arbejde om ugen? 977 euro (7.289 kr.).«

Som de fleste andre gule veste beskyldte hun Frankrig for at opkræve alt for høje skatter. En ny undersøgelse fra EU’s statistiske kontor virkede i den forløbne uge som benzin på bålet, da Frankrig blev kåret som verdensmester i skatteopkrævning foran Belgien og de skandinaviske lande.

Nogle få interviews med demonstranter kan selvfølgelig ikke give noget skudsikkert billede, men alene her i den seneste uge synes Marine Le Pens yderste højre at fylde mere i bevægelsen.

»Ja, jeg stemte på Marine. Hendes far var ekstremist, men det er hun ikke. Vi har brug for en højere realløn i stedet for at bruge det hele på socialvæsenet,« sagde den 28-årige.

Anne fra Senlis, der arbejder i Air France, og som Jyllands-Postens udsendte også mødte, erklærede sig også som medlem af højrefløjen. Hun tjener godt 22.000 kr. om måneden efter skat, men det kan hun ikke få til at slå til.

»Jeg kom med roser, men blev mødt med tåregas. Politiet slår på de forkerte. Denne bevægelse vil blive stærkere og stærkere, indtil vi ikke længere bliver behandlet som moderne slaver,« sagde den 46-årige, der på ryggen af sin gule vest havde skrevet:

»Smil, før også det bliver beskattet.«

Truer med eskalering

Problemet for den franske regering består ikke blot i at finde ud af, hvem den skal forhandle med. Oprøret fra de gule veste er uden leder og afviser både politiske partier og fagforeninger.

Da den franske premierminister, Edouard Philippe, fredag indkaldte til forhandlinger, mødte kun to af otte talsmænd for skatteoprørerne frem. Mødet blev kort. En af de to talsmænd udvandrede øjeblikkeligt, da regeringschefen afviste at diskutere foran rullende kameraer.

»Politikerne får uanstændigt høje lønninger. De kunne gå foran med et godt eksempel og gå ned i løn og bagefter afsætte præsident Macron,« lød det fra Anne fra Air France.

Det er krav som det sidste, der gør det vanskeligt for regeringen at finde den rette grimasse. Macron har indtil nu spillet på tiden og håbet om, at skatteoprøret går i sig selv.

»Han skal ikke regne med, at vi forsvinder. I de kommende uger vil vi begynde at blokere lufthavne og benzindepoter. Så ser vi, hvor længe Macron holder,« fastslog Anne.

»Macron, gå af«

Efter at have tilbragt weekenden i Argentina til G20-topmøde vendte Macron hjem til sit land søndag, hvor han med det samme bad om at blive kørt til området ved Triumfbuen for at inspicere skadernes omfang med egne øjne.

Her var rengøringspersonalet i gang med at fjerne graffiti fra Triumfbuens mure, bl.a. udsagn som »Macron, gå af« og »De gule veste vil triumfere«.

Også det indendørs museum ved det store monument, hvor verdens stats- og regeringschefer for få uger siden var samlet for at markere hundredåret for afslutningen på Første Verdenskrig, var blevet raseret af voldelige demonstranter.

En statue af Napoleon havde, meget symbolsk, fået skåret sit hoved over, beskrev avisen Le Figaro. Sammen med alle andre franske medier og landets myndigheder havde den travlt med at opgøre skaderne og prøve at forstå, hvad der lige nu foregår i det franske land.

»At angribe triumfbuen er som at angribe et symbol, Frankrigs værdier og dens historie,« lød det fra den franske kulturminister, Frank Riester.