Her fik Erdogan større støtte end i Tyrkiet: »De afviser vores liberale demokrati«

I visse europæiske lande har Erdogan fået over 70 pct. af stemmerne.

Artiklens øverste billede
Erdogan ved et arrangement i Köln i 2014. 1,4 mio. tysk-tyrkere er stemmeberettigede i Tyrkiet. Arkivfoto: Martin Meissner/AP

Recep Tayyip Erdogan sejrede.

Det er den korte fortælling om præsident- og parlamentsvalget i Tyrkiet, hvor Erdogan kan glæde sig over fem år mere på posten med 52,5 pct. af stemmerne, mens hans parti AKP fik 42,5 pct. af stemmerne til parlamentet.

Men måske overraskende var sejren for Erdogan og hans parti endnu større i andre lande. Ifølge de foreløbige optællinger stemte hele 74,9 pct. på Erdogan i Belgien og 64,3 pct. på AKP. I Holland fik præsidenten 72,8 pct. af stemmerne og AKP 63 pct., i Østrig hed det 72,1 pct. til Erdogan samt 62,5 pct. til AKP, og i Danmark opnåede han 55,3 pct., mens partiet fik 50,6 pct.

I Tyskland, hvor der bor hele 1,4 mio. stemmeberettigede tyrkere, valgte 65 pct. at sætte kryds ved præsidenten og 55,9 pct. ved AKP.

Da valgresultatet stod klart søndag aften, gik tyrkere på gaden i bl.a. Berlin, hvor råbene ifølge Der Spiegel bl.a. lød:

»Recep Erdogan, vores fører.«

Det fik den tidligere leder for partiet De Grønne Cem Özdemir, som selv har tyrkiske rødder, til at skrive på Twitter:

»Lad os være ærlige: De fejrende tysk-tyrkiske Erdogan-tilhængere tiljubler ikke kun deres enehersker, men giver samtidig udtryk for deres afvisning af vores liberale demokrati. Ligesom AfD (Alternative für Deutschland, red.). Det bør vi være optagede af.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Ifølge Tyrkiet-kenderen Deniz Serinici, som netop har udgivet bogen "Tyrkiet - fra Atatürk til Erdogan", hænger den massive opbakning til Erdogan sammen med præsidentens evne til at tale til de tyrkere i udlandet, som føler sig diskrimineret.

»Han har spillet på, at Europa behandler tyrkerne og muslimerne racistisk,« siger han og fortsætter:

»Han satte f.eks. spørgsmålstegn ved, hvorfor PKK, der står på EU's terrorliste, frit kan demonstrere i Danmark eller Tyskland. Hvordan kan det være, at Fethullah Gülen (tyrkisk prædikant, som er blevet udpeget som manden bag kupforsøget i 2016, red.) kan bo i fred og ro i Vesten, mens en lovligt valgt tyrkiske regering ikke kan få lov at føre valgkamp i Europa? Erdogan spiller på, at det er hykleri og siger, at Europa forsøger at indskrænke tyrkernes ytringsfrihed.«

Op til forfatningsafstemningen i 2017 ønskede tyrkiske ministre at optræde til valgmøder i forskellige europæiske lande, hvilket de fik nej til i bl.a. Tyskland og Holland. Det førte til voldsom tyrkisk vrede, og ifølge Deniz Serinici betød det også, at mange udlandstyrkere valgte at stemme i trods.

Forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Jakob Lindgaard bemærker, at der hovedsageligt er opbakning til Erdogan i lande, hvor kritikken af Tyrkiet har været skarp, men hvor også integrationsdebatten har været hård.

»I f.eks. Storbritannien og Sverige har der historisk været stor støtte til tyrkisk medlemskab af EU, og her er også støtten til Erdogan mindre.«

I Storbritannien ligger støtten til Erdogan da også helt nede på 21,5 pct., mens AKP får 18,4 pct. I Sverige hedder det 44,3 pct. til Erdogan og 35,3 pct. til AKP.

Jakob Lindgaard hæfter sig ved, at de tyrkere, som bor i Tyskland, mestendels er efterkommere af de gæstearbejdere, som kom fra Anatolien - »Erdogans hjerteland« - i 1960'erne.

»De er stolte og glade over, at Erdogan, som repræsenterer det undertrykte folk i Tyrkiet er kommet til magten og evner at tale Europa midt imod. Samtidig lever folk med tyrkisk baggrund ofte meget i Tyrkiet rent mediemæssigt, fordi de følger meget med og har venner og familie, der hører til bestemte grupperinger, så det har også meget at gøre med, hvilket segment man kom fra. Og mange af dem kommer fra den konservative, religiøse underklasse, og det er et kernesegment for Erdogan,« forklarer han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.