Fortsæt til indhold
Europa

Fransk politi anklages for at forfalske flygtninges fødselsattester

Italienske foreninger mener, at Frankrig snyder med papirerne for at kunne sende flygtninge og migranter tilbage til Italien.

Den unge dreng fra Eritrea var på vej til Sverige, hvor hans bror bor.

Undervejs blev han imidlertid stoppet i Frankrig, hvor han nu har fået en nøgerolle i bitter en strid mellem fransk politi og italienske velgørenshedsorganisationer.

Drengen har taget et billede af et id-papir, hvor der står, at han er blevet født den 1. januar 2000. Ifølge ham selv er han imidlertid født den 1. oktober 2001 og skulle dermed være én af de uledsagede flygtningebørn, der ifølge EU-reglerne har særlige rettigheder.

Sagen er blot ét eksempel på, at fransk grænsepoliti systemeatisk snyder med fødselsattester, så de kan sende flygtninge- og migrantbørn tilbage til Italien, mener flere italienske velgørenhedsorganisationer.

»Vi har set politiet skrive en forkert fødselsdato på dokumentet, så de kan afvise deres asylansøgning. Et af børnene tog et billede af dokumentet, hvor man kan se, at hans fødselsdato er blevet ændret,« siger Daniela Ziterosa fra foreningen Intersos ifølge The Guardian.

Den dreng er ifølge Daniela Ziterosa den unge dreng fra Eritrea, der var på vej til Sverige.

EU-reglerne indebærer, at uledsagede mindreårige, der søger asyl i et af medlemslandene, kan blive overført til et andet medlemsland, hvor de har familiemedlemmer.

Frankrig har endnu ikke reageret på de italienske beskyldninger.