Annonce
Europa

Skørt men sandt: Strid på Balkan får ure i Vestdanmark til at gå for langsomt

Ure i clockradioer og mikroovne over det meste af Europa har tabt cirka seks minutter, fordi Serbien og Kosovo ikke kunne blive enige.

Det er ikke nødvendigvis din egen skyld, hvis du er kommet seks minutter for sent på arbejde i 2018. Digitale ure i det meste af Europa går en smule for langsomt. Foto: Mads Jensen/Scanpix 2018

Det er ikke dit ur, der er noget galt med. Men i øjeblikket går mange digitale ure i Jylland og på Fyn langsommere end på Sjælland.

Ja, faktisk er elektriske urværker i det meste af Europa påvirket af en besynderlig sag, som betyder, at alle ure, der indstiller tiden efter frekvensen på strømmen i stikkontakten, lige nu er små seks minutter bagud.

Det kan for eksempel være dit digitale vækkeur på natbordet eller uret på din mikrobølgeovn eller clockradio.

Kort om ure
  • Frekvensure styres af en elektrisk motor, som indstiller tiden efter frekvensen på vekselstrømmen på elnettet. Altså via strømmen i stikkontakten. Det er disse ure, der er ramt af Balkan-problemet.
  • Radiostyrede justeres via radiobølger fra sendere rundt omkring i verden. I Danmark styres urene fra en radiosender, der er placeret i nærheden af Frankfurt i Tyskland.
  • Kvartsure styres af elektriske svingninger i et krystal af mineralet kvarts. Svingningerne har en meget stabil frekvens, nærmest som et pendul, der gør at uret holder tiden.
Historien kunne lyde som en aprilsnar, men den er god nok: Forsinkelsen skyldes en politisk strid på Balkan.

Her har Kosovo siden januar forbrugt mere strøm, end landet producerede, og Serbien har nægtet at opveje underskuddet, der angiveligt skyldtes, at et kraftværk midlertidigt blev taget ud af drift i forbindelse med reparationer. Dét underskud har siden forplantet sig ud i hele det kontinentaleuropæiske elnetværk, som forbinder hele 25 lande fra Spanien til Tyrkiet og op til Danmark i nord.

Sjællænderne går dog fri, da Sjælland er forbundet med det nordiske net i stedet for det centraleuropæiske.

Arktisk kulde vil fyre op under varmeregningen

Energikonflikten mellem Serbien og den tidligere provins Kosovo trækker tråde helt tilbage til 1990'ernes blodsudgydelser i eks-Jugoslavien. Selvom Kosovo i dag er en selvstændig republik, så er Serbien stadig ansvarlig for at balancere landets elnet, der stammer fra den tid, hvor begge lande var en del af Jugoslavien, skriver Reuters.

Den nordlige del af Kosovo, som stadig er serbisk-domineret og loyal over for regeringen i Beograd, har imidlertid ikke betalt deres elregning til Kosovos regering, siden krigen endte i 1999, skriver BalkanInsight. Langvarige forsøg på at nå til enighed om en model, hvor Serbien forsyner kosovo-serberne i nord med strøm er indtil videre mislykkes, beretter New York Times.

Bundlinjen er, at Kosovo har oparbejdet et strømunderskud på 113 gigawatt-timer siden januar, uden at samme mængde strøm er blevet tilført systemet. Spørgsmålet er, hvem der skal kompensere for underskuddet. Serbien nægter.

En løsning på striden bliver ikke ligefrem lettere af, at Serbien stadig nægter at anerkende Kosovos selvstændighed.

Normalt ligger gennemsnitsfrekvensen på det europæiske elnetværk konstant på 50 hertz, men de seneste tre måneder er den faldet til omkring 49,996 hertz på grund af underskuddet på Balkan. Det lyder ikke af meget, men det er faktisk et historisk stort fald.

Falder frekvensen ét sted, har det konsekvenser andre steder, da systemet er bundet op på, at der hele tiden er balance mellem produktion og forbrug. Og det har altså fået ure, der styres af strømfrekvensen, til at tabe tid. Tilsvarende ville disse ure gå for hurtigt, hvis frekvensen var for høj. Kvarts-urværker er ikke ramt.

Det europæiske el-netværk:

Det gullige område på kortet viser hvilke lande, der er forbundet af det store, europæiske elnetværk, som løber igennem det meste af det kontinentale Europa. Jylland og Fyn er en del af netværket, mens Sjælland er forbundet til Sverige. Kort: ENTSO-E

Oplysningerne om miseren kommer fra det europæiske netværk af el-forsyningsvirksomheder, ENTSO-E, som understreger, at man aldrig før har oplevet noget lignende i den europæiske elforsyning.

Selvom man kan trække på smilebåndet, er der en alvorligere side til sagen, der illustrerer, at hele Europas elnetværket er sårbart over for regionale stridigheder.

Tirsdag opfordrede ENTSO-E derfor til at finde en politisk løsning på Balkan-striden hurtigst muligt, og efterlyste at andre europæiske lande om nødvendigt trådte til.

»Det er de politiske uenigheder mellem de serbiske og kosovarske myndigheder, som har medført den observerede påvirkning af elektriciteten. Hvis ikke der findes en politisk løsning, er der risiko for, at afvigelsen fortsætter,« skrev forsyningsnetværket en pressemeddelelse.

Torsdag oplyste ENTSO-E så, at striden mellem Serbien og Kosovo var blevet løst − forstået på den måde, at strømunderskuddet var rettet op og "ulykken" standset. Fejlen på urene mangler dog stadig at blive udbedret, og der kan tilsyneladende gå endnu nogle uger, før Europa igen er synkroniseret.

Den tabte tid skal bogstaveligt talt indhentes.

»ENTSO-E forsøger i tæt dialog med Europa-Kommissionen at finde en holdbar og langsigtet løsning, så dette ikke sker igen,« understreger elnetværket.

Et tip her til sidst: De fleste digitale ure kan stilles manuelt, så de går korrekt, men husk i så fald at stille det tilbage igen, når frekvensen på et tidspunkt er tilbage på de normale 50 hertz.

Om ikke andet har du nu en god undskyldning, hvis du kommer lidt for sent på arbejde.

Opdatering: Artiklen er blevet opdateret med en mere detaljeret beskrivelse af konflikten mellem Serbien og Kosovo.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder. Theresa May er åben for at bevæge sig, og det er EU’s chefforhandler også.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her