Europa

Martin Schulz opgiver udenrigsministerjob i ny tysk regering

Det tyske socialdemokrati bekræfter, at Martin Schulz alligevel ikke går efter jobbet som udenrigsminister.

SPD's formand Martin Schulz. Foto: Kay Nietfeld/AP

De tyske socialdemokraters formand, Martin Schulz, oplyser, at han ikke skal være minister i en ny regering. Han var ellers udset til posten som udenrigsminister.

- Jeg erklærer hermed, at jeg giver afkald på at træde ind i forbundsregeringen og håber samtidig oprigtigt, at persondebatten inden for SPD vil ophøre, siger Schulz i en skriftlig erklæring.

- Vi udvikler politik for alle mennesker i dette land. Og til det hører, at mine personlige ambitioner må vige for partiets interesser, konstaterer han.

Det er uklart, om det også har konsekvens for hans post som formand for SPD.

Blå bog: Her er formanden for det tyske socialdemokrati

Da han onsdag oplyste, at han gik efter posten som udenrigsminister, kunne flere medier samtidig skrive, at SPD's gruppeleder i Forbundsdagen, Andrea Nahles, er udset til at afløse Schulz som formand.

Meddelelsen om, at Schulz opgiver at blive minister, kommer, efter at flere personer i partiledelsen har udtrykt deres utilfredshed med ham.

Tysklands store partier er enige om koalition

- Fra 100 til nul, lyder en overskrift på Bilds netavis om Schulz' beslutning om at kaste håndklædet i ringen.

Onsdag blev Merkels konservative parti, CDU, søsterpartiet CSU og SPD enige om at danne en koalitionsregering.

Oprindeligt havde Schulz meddelt, at han ikke ønskede et job i Merkels regering.

Men onsdag lød det fra ham selv, at han ville påtage sig posten som udenrigsminister.

Det blev kritiseret fra flere sider. Blandt andet af den nuværende udenrigsminister, partifællen Sigmar Gabriel, der udtalte, at der var tale om "mangel på respekt".

Det hænger formentlig sammen med, at Gabriel selv har afstået både fra posterne som partileder og kanslerkandidat mod at få en udenrigsministerpost.

Flere medier erfarede også, at partiledelsen var klar til at tvinge Schulz til at afstå fra udenrigsministerposten.

Schulz' udmelding kan få stor betydning for den kommende urafstemning, hvor alle SPD's medlemmer skal tage stilling til, om de vil støtte eller forkaste regeringsaftalen med CDU og CSU.

Der har været frygt for, at debatten om Martin Schulz' person og fremtidige rolle ville overskygge det egentlige tema for afstemningen.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Her er bilen, som alle BMW-fans utålmodigt har ventet på
Firehjulstræk til sportslig hverdagskørsel og baghjulstræk, når det skal være ekstremt. Sådan er filosofien i den nye BMW M5, og konceptet fungerer fremragende. 
Se flere
Fyld din bolig med stærke Wi-Fi-signaler
Måske skal du have en Mesh-router – i hvert fald hvis du har en stor bolig. Router-typen er det nye, hotte inden for trådløse netværk. Her hjælper vi dig med at sikre Wi-Fi ud i den fjerneste krog. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her