Ofre og efterladte fra juleterror i Berlin: »Fru kansler, næsten et år efter angrebet har De hverken kondoleret personligt eller skriftligt«

Alt gik galt den 19. december 2016.

Da tuneseren Anis Amri skød og dræbte en polsk lastbilchauffør. Overtog hans køretøj og pløjede igennem menneskemængden ved julemarkedet på Breitscheidplatz i Berlin. I alt mistede 12 mennesker livet den dag, mens 70 blev såret.

Men meget gik galt både før og efter den 19. december. Sådan lyder det i et åbent brev til kansler Angela Merkel, som ofre og efterladte efter terrorangrebet har skrevet.

I brevet, der bliver bragt i Der Spiegel, retter de en alvorlig kritik mod myndighedernes indsats. Ligesom en særlig efterforsker allerede har fastslået, mener de, at Anis Amri, som havde fået afslag på asyl, burde være blevet sendt ud af landet langt tidligere, og de påpeger, at myndighederne havde flere muligheder for at anholde ham. Også overvågningen af ham var mangelfuld, da den kun foregik i dagtimerne på hverdage.

»Fru forbundskansler, angrebet på Breitscheidplatz er også en tragisk følge af Deres regerings politiske uduelighed,« lyder det i brevet, som kritiserer Merkel for ikke rettidigt at have sørget for ressourcerne til at bekæmpe terrortruslen.

Og da terroren havde ramt, følte både ofre og efterladte sig ligeledes ladt i stikken af myndighederne. Der gik lang tid, før de fik besked om deres kæres skæbne, og flere uger før nogen fra officiel side bekymrede sig om dem. For fleres vedkommende har terrorangrebet også efterladt dem i en økonomisk ruin, som de mener, at myndighederne har et ansvar for at afhjælpe.

»Når det gælder omgangen med os efterladte, må vi tage til efterretning, at De, fru forbundskansler, næsten et år efter angrebet hverken har kondoleret personligt eller skriftligt (...) Det er et spørgsmål om respekt, anstændighed og egentlig en selvfølge, at De, som regeringsleder, i forbundsregeringens navn over for vores familier anerkender tabet af en pårørende som følge af en terrorhandling.«

I brevet fortæller de efterladte, at myndighederne havde besluttet ikke at informere om ofrenes identitet før 72 timer efter angrebet, men at det ikke afholdt bl.a. Angela Merkel og andre højtstående politikere fra at deltage i en sørgegudstjeneste i den nærliggende Gedächtniskirche dagen efter angrebet. På et tidspunkt hvor de efterladte endnu ikke vidste, om familiemedlemmer var døde.

»Mens sørgegudstjenesten fandt sted, søgte vi efterladte fortvivlet efter vores slægtninge og opsøgte i den forbindelse samtlige hospitaler i Berlin enten personligt eller pr. telefon.«

Og nu er tiden kommet til at gøre noget ved det økonomiske uføre, som mange af de efterladte eller ofrene er havnet i, lyder det. Ét af problemerne er de mange spørgeskemaer og formularer, som man skal udfylde for at få hjælp. Et andet er, at hjælpen er for lille til at gøre en forskel.

»Hvad skal de forældre gøre, som ikke er psykisk stabile nok til at passe deres tidligere fuldtidsstillinger, men bliver nødt til at arbejde fuldtid af økonomiske årsager? Hvordan skal eneforsørgere klare hverdagen med deres børn, når de bliver nødt til at arbejde mere end 100 pct. for at kompensere for den tabte arbejdsfortjeneste fra den døde forælder? Hvem er ansvarlig for de permanente psykiske skader, som gør en uarbejdsdygtig?«

»Det er vores konkrete forventning til Dem, fru forbundskansler, at forbundsregeringen giver omfattende og ubureaukratisk hjælp til vores familier og tager ansvar for de nuværende og fremtidige økonomiske tab.«

En talsperson for regeringen siger til Der Spiegel, at Angela Merkel fra begyndelsen har været optaget af, at de ramte ikke skulle føle sig alene. Hun deltager i en ceremoni på årsdagen for drabet, hvor man vil indvie et mindesmærke for ofrene. Dagen forinden skal hun mødes med ofrene og de pårørende.