Ekspert: Risiko for militær konflikt mellem Kina og USA

Stridighederne mellem USA og Kina bliver kun større, vurderer ekspert.

Artiklens øverste billede
Dette billede fra 2015 er angiveligt et bevis på, at Kina har bygget en kunstig ø i Det Sydkinesiske Hav. En tænketank mener at vide, at Kina har været i gang igen. Foto: Ritchie B. Tongo/AP

»Det Sydkinesiske Hav er stedet i verden, hvor der er størst risiko for en magtanvendelse mellem USA og Kina.«

Så klar er konklusionen fra lektor ved Forsvarsakademiet Liselotte Odgaard, der forsker i Kina og supermagters diplomati.  Stridspunktet baserer sig på en række små øer, der potentielt set kan volde store problemer.

Sagen om Det Sydkinesiske Hav er atter blevet aktuel, efter nye satellitbilleder fra tænketanken The Asia Maritime Transparency Initiative i Washington er blevet offentliggjort. Billederne viser, at Kina nu har skabt sig kontrol over 20 militære forposter på de ubeboede Paraceløer i Det Sydkinesiske Hav. Det skriver South China Morning Post. Paraceløerne er en række koralrev og klippeskær, som Kina har brugt til militær bebyggelse.

Kina mener at have krav på omtrent 80 procent af havets territorium, og er begyndt at bygge kunstige øer, der kan bruges strategisk i en eventuel militær konflikt mod lande som Taiwan og Vietnam, der også gør krav på området med støtte fra USA.

The Asia Maritime Transparency Initiative mener også at vide, at der på én af øerne er etableret et jord-til-luft-rakesystem, ligesom fem af øerne skulle rumme landingsplads til helikoptere. Det kinesiske styre bekræftede i december, at man ganske rigtigt har bygget militærfaciliteter på nogle af øerne i Det Sydkinesiske Hav.

»De militære faciliteter er beregnet til selvforsvar. Hvis nogle spændte deres muskler ved din hoveddør, ville du så ikke forberede en slangebøsse?,« spurgte en repræsentant fra det kinesiske styre retorisk ifølge South China Morning Post.

Grunden til, at Kina gør krav på området handler ikke så meget om, at Det Sydkinesiske Hav har olie og gas i undergrunden. Vigtigere er det, at området har centrale sejlruter, og derudover er det også et spørgsmål om national selvforståelse. Det forklarer Liselotte Odgaard.

»Grunden til, at Kina er engageret i konflikten er, at kineserne gerne vil vise deres naboer, hvem der bestemmer. Det er et suverænitetsspørgsmål, og Kina har gennem årtier har ment, at Det Sydkinesiske Hav var deres,« forklarer hun.

Ifølge Liselotte Odgaard er Kina utilfredse med, at USA har et tæt militært og sikkerhedspolitisk samarbejde med mange af kinesernes naboer.

»USA har en tæt relation til mange af Kinas nabolande, og det irriterer kineserne, som er frustrerede over, at amerikanerne har en dominerende position på deres egen regionale hjemmebane, « siger hun.

Hun peger på, at Kina forsøger at gøre op med USA som en dominerende stormagt. Derfor tester Kina også USA for at se, hvor amerikanernes grænser går. Dét provokerer amerikanerne.

»USA er irriteret over, at Kina blæser på alt, hvad der hedder international lov og ret, og at kineserne forsøger at ødelægge USA's alliancesystem med Kinas nabolande. Hvis det lykkes for Kina at underminere internationale spilleregler, der giver ret til at sejle flådefartøjer tæt op til andre landes territorium, vil det svække det amerikanske alliancesystems legitimitet og evne til at operere, og det er en trussel mod USA's dominerende globale magtposition,« siger hun.

Er der risiko for en militær konflikt?

»Ja. Det Sydkinesiske Hav er stedet i verden, hvor der er størst risiko for en magtanvendelse mellem USA og Kina. Når landene provokerer hinanden uden at være enige om spillereglerne for at omgås hinanden, er der risiko for krig ved et uheld. Der udbryder næppe krig lige foreløbigt, men diplomatisk set vil hovedpinen kun blive mere presserende for Donald Trump, som tiden går, da konflikten langsomt vil blive optrappet,« vurderer Liselotte Odgaard.  

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.