Derfor kan fly forsvinde i et overvågningssamfund

Ny teknologi kan gøre det umuligt for fly at forsvinde - men det er bl.a. et spørgsmål om penge.

Artiklens øverste billede
Moderne satellitovervågning kan gøre det nemmere konstant at overvåge flys færden.

Trods omfattende overvågningsmuligheder i nutidens samfund, kan det stadig lade sig gøre for fly med ét at forsvinde. Senest er et passagerfly fra AirAsia forsvundet på sin rute mellem Indonesien og Singapore.

Men hvorfor har flyselskaberne så ikke for længst implementeret den nye teknologi? Og hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at et passagerfly, der overvåges af radar og satellit kan forsvinde?

Hvis vi begynder med spørgsmålet om, hvordan et fly kan forsvinde, er der flere forklaringer.

En af dem er, at størstedelen af passagerfly flyver med en gammeldags teknologi, der godt nok løbende moderniseres, men som stadig tager udgangspunkt i en ældre opfindelse.

Flyene radarovervåges enten af en primær eller sekundær radar. Den primære radar har den fordel, at den kan spore flyet, uanset om flyets radiokontakt virker eller ej - men den har det problem, at rækkevidden er begrænset. Derfor vil fly, der flyver lange ruter over havet, til tider være uden for dækning.

Den primære radar er desuden ubrugelig, hvis et fly flyver for lavt over land, hvor bygninger, bjerge og sågar Jordens kurvning forstyrrer signalet.

"Verden er stor. Hvis det styrter ned midt i havet, og det er langt fra en skibsrute, hvem ved, hvor længe der så går, før de finder det?" udtalte Michael Smart, professor i luftfartsteknologi ved University of Queensland i Australien, til The Sydney Morning Herald, da Malaysia Airlines MH370 forsvandt i marts.

Den sekundære radar har en længere rækkevidde, men den er afhængig af, at flyet har en transponder, og at denne er tændt og virker, så den kan kommunikere med den sekundære radar.

Denne type radar kommunikerer imidlertid ikke konstant med flyet, men sporadisk. Det vil sige, at den ved forskellige check-points på flyets rute sender et signal til transponderen og basalt set spørger: "Er det dig? Er du her nu?", hvortil transponderen svarer tilbage.

Får man intet svar fra flyet, kan man så finde frem til, hvor flyet senest tilkendegav sin position.

Derudover er der satellitsystemer, som overvåger flyene, men mængden af data, der udveksles, er en ydelse, som flyselskaberne skal abonnere på. Altså er det op til dem at afgøre, hvor mange penge de vil bruge på denne service.

Dermed har vi et af svarene på det andet spørgsmål i indledningen; hvorfor en mere moderne flyovervågning endnu ikke har slået igennem i branchen, når den nu rent faktisk eksisterer.

Den nye teknologi gør det muligt for fly konstant at sende data til satellitterne, som videresender informationen til servere på jorden og dermed overflødiggør flyets sorte boks og dens information om flyets færden.

Således ved flykontrollanter hele tiden, hvor flyet er, og hvad der kan forårsage eventuelle problemer.

Penge er dog ikke den eneste forhindring for det moderne system. Processen er faktisk i gang.

"Problemet er, at luftfartsindustrien er konservativ og har meget høje sikkerhedskrav. Men den er i gang med at få sikkerhedsgodkendt IP-baseret satellitkommunikation til flytrafikkontrol," lød det i marts til dr.dk fra Peter Frost, der arbejder i den aeronautiske afdeling i Cobham SATCOM, der arbejder med satellitkommunikation.

Andre bekymringer hos flyselskaberne har været, hvordan datatrafik fra GPS og og wifi vil påvirke instrumenterne i cockpittet samt risikoen for, at systemet kan hackes.

Derudover er piloter ifølge Space Safety Magazine imod udsigten til konstant overvågning af deres samtaler, da de - hvad enten snakken er privat eller arbejdsrelateret - ligeledes vil blive streamet, så kontrollanter på jorden kan logge ind i systemet og lytte til alt, hvad piloterne snakker om.

En række forslag er derfor i spil, bl.a. at kun få udvalgte medarbejdere kan logge ind i systemet og lytte til samtalerne.

En anden forhindring er, at myndigheder og luftfartsorganisationer skal blive enige om nye standarder og regler for den moderne satellitovervågning.

Efter at Malaysia Airline MH370 forulykkede i marts i år, bekendtgjorde satellitkommunikationsselskabet Inmarsat, at det ville tilbyde en gratis tracking-service til alle fly med Inmarsats hardware installeret, hvilket er mellem 80-90 pct. af verdens langdistancefly.

I nogle tilfælde skal softwaren i flyet dog opdateres, og desuden koster andre ydelser fra Inmarsats teknologi stadig penge.

Virksomheden samarbejder lige nu med både IATA - det internationale flyforbund - og ICAO - der hører under FN - for bl.a. at fastsætte, hvor ofte data skal videresendes via satellitter til flykontrollanter, så de har et tilstrækkeligt overblik over flypositionen.

Også konkurrerende firmaer fra USA og De Forenede Arabiske Emirater arbejder på den moderne satellitovervågning af fly.

Vigtigheden i at finde forulykkede fly består ikke blot i, at pårørende til flypassagererne og besætningsmedlemmer kan begrave deres nærmeste og tage afsked - den giver også myndighederne muligheden for at finde et svar på, hvad der forårsagede ulykken, så den kan undgås i fremtiden. Derfor er flyets sorte boks med alle sine data afgørende for efterforskningen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.