Afhopper: Jeg arbejdede for Nordkoreas hemmelige luksus-kontor

For første gang taler en nordkoreansk mand, der for et par år siden flygtede fra det lukkede land, ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal om sit virke i det såkaldte "kontor 39" i den nordkoreanske statsadministration.

Choi Kun-Chol fortæller, hvordan han uden at vide det i flere år arbejdede direkte med at finansiere den nordkoreanske leder, Kim Jong-Un, og hans nærmestes luksuriøse livsstil ved at tjene penge på diverse måder til den fond, som lederen har til sit privatforbrug.

I fonden er angiveligt adskillige milliarder dollars, som står til den ledende families rådighed. Af sine overordnede fik Choi Kun-Chol at vide, at han tjente penge til en "revolutionær fond", der skulle være med til at opbygge en sund, socialistisk økonomi i Nordkorea.

"Vi var stolte af vores arbejde og havde en masse magt. Men kun et par ledende medarbejdere vidste, at pengene i virkeligheden var til Kim Jong-Il," siger Kun-Chol med henvisning til den tidligere leder i Nordkorea og far til den nuværende leder, ifølge Wall Street Journal.

Men virkeligheden var altså tilsyneladende en anden, og det gik efterhånden op for Choi Kun-Chol, at han bidrog til, at den nordkoreanske leder kunne finansiere en komfortabel livsstil for sig selv og elitegrupper i samfundet.

Han arbejdede i en årrække i udlandet for "kontor 39", men steg efterhånden i graderne. Og denne opstigning betød, at han i stigende grad blev gransket og overvåget af sikkerhedstjenesten, og det gjorde ham nervøs:

"Jeg vidste, at lige meget hvor godt jeg passede mit arbejde og hvor mange penge, jeg tjente, så kunne der ske noget forfærdeligt af politiske grunde. Jeg ville ikke lade mine børn vokse op i så ustabilt et samfund," siger Choi Kun-Chol om sin grund til at forlade Nordkorea.

Det såkaldte "kontor 39" - navngivet efter det kontor i en central regeringsbygning i Pyongyang, hvorfra organisationen ledes - har i mange år været omgivet af hemmelighedskræmmeri, og man ved ikke meget om, hvordan det fungerer.

Kontoret blev dog angiveligt oprettet i 1970'erne under Kim Jong-Il, så han havde mulighed for at købe sig til indflydelse for at kunne fastholde magten. Mange vestlige aktører har beskyldt kontoret for at tjene penge på lyssky måder - ifølge Wall Street Journal gennem bl.a. narkohandel, forsikringssvindel, våbenhandel og valutabedrag, men også gennem mere reelle ting som guld- og landbrugseksport og hoteldrift.

Ifølge Geir Helgesen, der er leder af Nordic Institute of Asian Studies ved Københavns Universitet og indgående kender af nordkoreanske forhold, skal man dog tage beskyldningerne mod Nordkorea og "kontor 39" med et gran salt.

"Alting er værre, når vi snakker Nordkorea. De har flere fangelejre, et værre forhold til menneskerettighederne og alt muligt andet. Det, at lederne i et land mæsker sig, er ikke noget nyt," siger Geir Helgesen til Jyllands-Posten og understreger dels, at han ikke kender til det konkrete "kontor 39", samt at Nordkorea naturligvis har visse problemer.

"Jeg vil ikke forsvare Nordkorea, men en dæmonisering af et helt land er problematisk. Der bor 23 mio. mennesker, og de er ikke alle idioter eller hjernevaskede. Der bor mange mennesker med drømme om en ordentlig skolegang eller varme om vinteren, og mit indtryk fra besøg i Nordkorea er, at der er flere og flere, der tænker i reformbaner."

Efter Kim Jong-Un i 2011 overtog magten i Nordkorea efter sin afdøde far, har han iværksat flere prestigeprojekter i landet, der på overfladen ligner store luksusbyggerier til eliten i et land, hvor folk jævnligt sulter. Herunder et skisportssted.

"Kontor 39" har angiveligt også været med til at finansiere disse projekter ved at skaffe udenlandsk valuta, der kunne investeres i projekterne. Ifølge Geir Helgesen kommer projekterne dog ikke udelukkende elitegrupper til gode, men kan faktisk være tegn på nye vinde i Nordkorea.

"Vi har stadig ikke fået bevis på, at Kim Jong-Un er komplet idiot. Han indledte sin regeringstid med at sige, at han ville skabe bedre leveforhold for befolkningen, og alene deri ligger en kritik af de bestående forhold. Hidtil sagde man bare, at man levede i verdens bedste socialistiske samfund. Det var der nok ikke mange, der troede på, men den unge mand på regeringsposten har åbenbart en ambition i den retning," siger Geir Helgesen.

Han påpeger, at noget tyder på, at flere og flere almindelige mennesker får en smule mellem hænderne i Nordkorea, og at forlystelsesparkerne og andet også er for folk, der arbejder for regimet.

"Man kan diskutere, om det er den rigtige måde, at det bliver gjort på i Nordkorea - at man begynder med at lave forlystelsesparker osv., men det begyndte faktisk på en lignende måde i Sydkorea efter Koreakrigen, og det voksede der et demokrati frem af. Det tror jeg dog ikke sker i Nordkorea," siger Geir Helgesen.