Baggrund: Indiens undertrykte muslimer

Indiens grundlov sigter mod en forenet nation, og midlet er at give etniske grupper og mindretal mulighed for at bevare og udvikle deres egne kulturer. Religiøse minoriteter har ikke blot frihed til at dyrke deres religion, men også til at udbrede den.

Men et er de smukke ord, noget andet at føre den ud i en konkret politik, og det er det grundlæggende problem, når det kommer til Indiens muslimske samfund. Det føler sig undertrykt på linje med Indiens kasteløse. Muslimerne synes ikke, at de får deres andel af Indiens voksende økonomiske velstand, og de føler, at de bliver skubbet tilbage af stærke traditionelle kræfter og et politisk lederskab, der mangler visioner.

De unge muslimer
Det er især muslimernes unge generationer, der stiller krav om forandring. Men i deres kamp for forandring politiserer de deres religion, og det problem kompliceres yderligere af muslimske ledere, som foretrækker betegnelsen ”muslimske indere” og ikke ”indiske muslimer”. Eller for den sags skyld blot muslimer, ligesom andre religiøse grupper betegnes hinduer, buddhister eller sikher.

Det er kort sagt traditionelle muslimske kræfter, der i egen interesse holder dem tilbage, og den kendsgerning, at de nu har grebet til våben og terror, understreger deres dilemma.

Med skabelsen af det muslimske Pakistan i 1943 så det ud, som om det muslimske problem var løst. Men der blev mange muslimer tilbage i Indien, hvor den hinduistiske majoritet havde den opfattelse, at når muslimerne havde fået deres egen stat, havde de ingen grund til at klage.

Der er i dag mellem 130 og 140 millioner muslimer i et Indien med mere end en milliard borgere. Men en stærk offentlig mening har gennem årtierne gjort det vanskeligt at gennemføre en effektiv integration af dem. Især betød skiftende indiske regeringers tøven med at føre grundlovens idealer ud i livet, at muslimerne i stigende grad følte sig marginaliserede i det indiske samfund.

Militante konfrontationer
Politikere og hinduer frygtede ikke mindst en muslimsk separatisme. Staterne Jammu og Kashmir, som er muslimsk dominerede, men styret af hinduerne, er blevet et af eksemplerne på denne frygt. De er med den stadigt tilbagevendende militante konfrontation mellem hinduer og muslimer blevet Indiens version af Israels Gaza og Vestbredden, og det er i denne konflikt, at roden til det aktuelle problem og den nu landsomfattende strid mellem muslimer og hinduer skal findes.

Det var i disse områder, de muslimske ekstremister først slog til, godt hjulpet af Pakistan. Målet var »befrielsen« af Kashmir, og derefter skulle resten af Indien erobres, så »muslimerne kunne genvinde fortidens storhed,« som islamistiske medier i Pakistan udtrykte det.

Det er den operation, som nu er i gang med terrorbomberne over det meste af Indien. Bag dem står efter de indiske myndigheders opfattelse IM, den indiske mujahedin, en islamistisk militant gruppe, der er dannet med udgangspunkt i den Bangladesh-baserede Harkat-ul Jihad al-Islami og det pakistansk-baserede Lashkar-e-Toiba.

Meget på samvittigheden
IM gjorde sig første gang synlig, da den i november sidste år sprængte tre bomber i retssale i den store centralindiske stat Uttar Pradesh, der ikke blot har en betragtelig muslimsk befolkning, men også er præget af den fattigdom og den mangel på udvikling, som muslimerne hævder, at de er udsat for. Senere tog IM ansvaret for bomberne i Bangalore, Ahmedabad og Jaipur, som kostede mere end 200 livet.

IM har formentlig langt mere på samvittigheden. Af de knap 50 bombeattentater, som det seneste halve år har hærget indiske byer, kan hovedparten formentlig tilskrives denne bevægelse.

IM opstod som en fraktion af SIMI, de indiske studenters islamiske bevægelse, som er forbudt. Årsagen var formentlig en splittelse i SIMI mellem de moderate medlemmer og høgene, som ville føre krig mod den indiske stat. Bag SIMI lå religiøse motiver. SIMI blev dannet, da hinduistiske ekstremister i 1992 ødelagde den historiske muslimske moske fra det 16. århundrede i Ayodhya.

Finansiering ukendt
Man ved ikke, om IM finansieres af udenlandske muslimer, men alle dens medlemmer er indiske muslimer, som siden dannelsen i 1995 i baser rundt om i Indien er blevet trænet i at lave bomber.

Et af IM's tilbagevendende motiver til terror er, at de militante hinduistiske grupper, som med angreb på muslimske helligdomme er gået til modangreb, aldrig retsforfølges. Den påstand kan de have ret i. Da militante hinduer i delstaten Guajarat i 2002 som hævnaktion for et mindre muslimsk angreb på hinduistiske tog dræbte 2.000 muslimer, lukkede de indiske myndigheder øjnene.

Især muslimernes unge generationer stiller krav om forandring i Indien.

En stærk offentlig mening har gennem årtier gjort det vanskeligt at integrere Indiens 130-140 millioner muslimer i det fortrinsvis hinduistiske samfund.