Fortsæt til indhold
Asien

De lever dagligt med truslen fra Kinas militær, der rykker nærmere og nærmere: »Hvis Kina virkelig vil invadere os, kan vi intet gøre«

Kan Kina finde på at angribe Taiwan, ligesom Rusland gjorde mod Ukraine? Kinas militære øvelser i Taiwanstrædet griber om sig. Jyllands-Posten har besøgt den lille taiwanske ø Kinmen, hvor krigstrommerne er blevet hverdag. Øen kaldes »en slagmark« for Xi Jinpings forsøg på at indlemme Taiwan. Kom med til en af verdens mest sprængfarlige konflikter.

KINMEN (TAIWAN)

Den 50-årige Asheng peger ud over bådens ræling, da et fartøj med kinesisk flag pludselig dukker op ud af tågen.

Det er et fragtskib, der ikke burde sejle på disse kanter i Taiwanstrædet, som løber mellem Kina og Taiwan. Alligevel er det der.

Vores radarsystem fortæller os, at et militært fartøj også befinder sig i nærheden. Måske kommer det også til syne bag tågen?

Et sug går derimod igennem min mave.