Ferieparadis har problemer med hjemløse

HONOLULU — Miki, Darren og Chaz nyder solnedgangen på Waikiki Beach i Honolulu. Sammen med turister fra det amerikanske fastland og velhavende japanere.

Forskellen er, at de tre amerikanere ikke har noget hotelværelse at gå i seng i. De tilhører Hawaiis efterhånden meget store befolkning af hjemløse, hvoraf mange er kommet hertil på en enkeltbillet.

Hver dag og aften hænger de ud i turistområderne for at tigge lidt penge eller mad. Imens forsøger myndighederne at fjerne dem, og listen er lang over strande, parker og gader i Honolulu, hvor det er forbudt at ligge eller sidde.

»Jeg er fra Hawaii. Da jeg blev fyret fra mit job i Walmart-supermarkedet for et halvt år siden, mistede jeg også min lejlighed og min bil. Jeg har længe haft et problem med alkohol, så nu bor jeg på gaden,« fortæller 41-årige Miki Mann.

Vodka er billigst

Hendes kæreste, Darren Comeau (45) fra Arizona, har svært ved at tale efter en blodprop. At han er fuld og grinende gør ham ikke lettere at forstå. Men han har tilbragt de sidste 17 år på gaden i Hawaii, mange af dem sammen med vennen Chaz Kingston fra Wisconsin.

»Jeg var lastbilchauffør, men endte på gaden efter en skilsmisse, hvor min kone ruinerede mig,« fortæller 66-årige Kingston, der i årevis har forsøgt at få en social bolig i Hawaii:

»De vælger altid først narkomaner eller folk med mentale problemer, så jeg er bagest i køen, selv om jeg har stort set alle de fysiske sygdomme, du kan finde i bogen.«

De lokale myndigheder arbejder på højtryk for at finde løsninger i form af billige boliger og sundhedstilbud. I øjeblikket lægger de hjemløse et stort pres på Hawaiis hospitaler og skadestuer. I 2015 opsøgte 10.100 ifølge avisen Honolulu Star-Advertiser byens Queens-hospital.

Ingen kender det præcise antal af hjemløse. Ifølge Hawaii News Now blev der en enkelt nat i januar i år talt 7.921 hjemløse, men tallet menes at være langt højere. 6 af 10 bor på Honolulu-øen Oahu.

Imens oplever hjemløse som Miki Mann, at de bliver skubbet fra det ene sted til det andet:

»Hvis vi sover på stranden, får vi en bøde. Hvis vi ikke kan betale, bliver vi anholdt.«

»Vejret er det eneste, der er godt her. Mad og alt andet er dyrt,« tilføjer Kingston og beder en forbipasserende om en doggybag med resterne af en grillkylling:

»Det er sådan, vi får noget at spise her.«

De tre venner drikker. Normalt vodka, fordi det giver mest for pengene. Målet er ikke at blive fuld, men at sove godt om natten, selv om det er svært, for solidaritet er et fremmedord i de hjemløses hakkeorden.

»Dem fra Mikronesien er de værste. De kommer i bander om natten og stjæler vores rygsække med alle vores ejendele,« fortæller Miki Mann, der ikke har de store forhåbninger om igen at få et job:

»Jeg har fået en skade i knæet og har svært ved at stå op for at arbejde.«

Ikke plads til flere

Hjemløse midt i ferieparadiset er dårligt for turismen, der udgør over en fjerdedel af Hawaiis indtægter. Og mange lokale er utilfredse.

»Nogle stater har givet deres hjemløse en enkeltbillet til Hawaii for at slippe af med dem. Nu forsøger Hawaii at sende dem retur, men de vil ikke. Det her er paradis. Solen skinner. Og USA er et frit land,« siger 54-årige René Itson under morgengymnastik på stranden:

»Hawaii kan simpelthen ikke tage flere hjemløse, der bliver her, til de dør. De skal ud. Vi skal i stedet bruge vores penge på fattige familier og enlige mødre, der virkelig har brug for det.«

Under et træ i strandparken lidt derfra er to mænd lige vågnet:

»Vi er fra Chuuk i Mikronesien,« fortæller Walter Octycis:

»Vi er kommet til Hawaii for at skaffe penge til vores familier derhjemme. Men hvorfor stiller du spørgsmål? Har du nogle penge?«