Frankrig har levet snart syv år med burkaforbud

»På overfladen tror man, at loven har virket. Men man ser ikke, hvad den har skabt af følelser nedenunder,« lyder det fra kritisk sociolog.

Artiklens øverste billede
Frankrig indførte som det første EU-land et burkaforbud i offentige rum i 2011. Arkivfoto: Claude Paris/AP

PARIS — Burka, niqab og burkini.

Debatten om muslimske kvinders beklædning har de seneste år trukket mange tråde til Frankrig, og det skyldes ikke mindst, at landet for knap syv år siden – den 11. april 2011 – var det første EU-land, der indførte det omdiskuterede burka- og niqabforbud.

Loven er på mange måder inspirationskilde for det »maskeringsforbud«, der nu tegner sig et flertal for blandt de danske politiske partier.

De seneste år har også Belgien, Holland og Østrig fulgt i Frankrigs fodspor.

På overfladen tror man, at loven har virket, men man ser ikke, hvad den har skabt af følelser derunder.

Agnès de Féo, fransk sociolog, imod burkaforbuddet.

Franskmændene undlod i sin tid – ligesom man også ser det i andre lande – at skrive ordene burka og niqab direkte ind i loven, selv om forbuddet i praksis er rettet mod især disse to muslimske beklædninger.

Loven slår blot fast, at »ingen må bære en beklædning, som har til formål at skjule ansigtet i det offentlige rum«. Da loven blev vedtaget, anslog man, at der levede ca. 2.000 muslimske kvinder i Frankrig, som gik med burka eller niqab.

Det var en meget lille del af de muslimske kvinder i Frankrig, og den daværende konservative præsident, Nicolas Sarkozy, blev af mange kritiseret for at føre symbolpolitik og jagte stemmer fra det nationalkonservative parti Front National.

Den danske strid om, hvorvidt også andre »omfattende beklædningsgenstande« som f.eks. hætter, masker, hjelme og kunstigt skæg også skal være omfattet af forbuddet, har aldrig på samme måde været en del af debatten i Frankrig.

»Et monster«

For Sarkozy og flertallet i det franske parlament, som stemte for loven, skulle den først og fremmest være med til at værne om Frankrigs verdslighed.

Kritikerne påpegede allerede dengang, at loven ville føre til en større følelse af diskrimination blandt landets muslimske befolkning. Og spørger man de samme kritiske røster i dag, er det netop, hvad der er sket.

Journeyman Pictures-reportage om det franske forbud:

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

»Folket har skabt det monster, som det ville undgå,« lyder det fra sociolog Agnès de Féo, som de seneste 10 år har beskæftiget sig med burkadebatten og står bag flere dokumentarfilm om muslimske kvinders forhold til at bære tørklæde.

Hun siger til Jyllands-Posten, at loven har været »ekstrem negativ« for det franske samfund.

»Den fører ikke til andet end at få befolkningen ophidset mod muslimerne. Langt størstedelen af de franske muslimer er fuldstændig imod niqab og burkaer, men de føler sig alligevel ramt af et problem, som ikke har noget med dem at gøre,« siger sociologen.

»På overfladen tror man, at loven har virket, men man ser ikke, hvad den har skabt af følelser derunder. De negative effekter fra denne lov vil forfølge os i årevis,« siger hun.

Bøde på 150 euro

I den anden grøft er folk glade for, at forbuddet er trådt i kraft, fordi det har en stor symbolsk værdi.

Det gælder også, selv om der ikke er lavet nogle konkrete undersøgelser om, hvorvidt antallet af burka- og niqabklædte kvinder er faldet eller steget som følge af forbuddet.

Mellem 2011 og de første tre måneder af 2016 er ca. 1.600 kvinder blevet stoppet på gaden, i metroen, i supermarkedet eller på andre offentlige steder iført ulovligt tildækkede klæder, viser de seneste offentliggjorte tal fra det franske indenrigsministerium.

Lovovertrædelsen er lig med en bøde på 150 euro (ca. 1.125 kr.), og bag tallet gemmer sig nogle kvinder, der har fået tildelt helt op til 50 bøder, fordi de kategorisk nægter at rette sig ind efter reglerne.

Ofte betaler kvinderne dog ikke bøden selv. Den algeriske forretningsmand Rachid Nekkaz ser det som sin moralske pligt at tage sig af regningen, fordi han finder loven diskriminerende. Flere kilder peger på, at det ofte er konverterede muslimske kvinder, som vælger at bære niqab eller burka i dagens Frankrig. Mange af dem er ligeledes single eller fraskilt, og i få tilfælde er det altså én mand, som tvinger kvinderne til at iføre sig beklædningsdelen, lyder tesen fra Agnès de Féo.

Debatten er død

Ifølge Jørn Boisen, leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og ekspert i franske samfundsforhold, har forbuddet ført det med sig, at der i langt mindre grad tales om burkaer i medierne.

»Hvis man skal nævne én ubetvivlelig virkning af forbuddet, er det, at den har stoppet debatten. Man har ligesom afgjort spørgsmålet én gang for alle og ikke talt meget om det siden,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.