78 år er ingen alder: Jane Fonda er stadig superkvinden, som alle beundrer

Jane Fonda sidder på en sofa i karnappen i det atelier i West Hollywood, hvor en fotograf netop er blevet færdig med at tage billeder af hende.

Det flyder med fotoudstyr af forskellig art på gulvet, og ved Jane Fondas fødder ligger hendes elskede hund, Tulea, tålmodigt og venter. Det er en coton de tulear.

Fotograferingen blev overstået før tid – hvilket ikke er usædvanligt, når det drejer sig om Jane Fonda, fortæller hendes assistent, Alexis. Den amerikanske skuespillers kalender ville få de fleste 38-årige til at føle sig som en 78-årig og give de fleste 78-årige hjertebanken:

Ved Grammy-uddelingen i fjor kunne man høre Rihanna råbe, at sådan ville hun også se ud, når hun blev ældre. Det skete, da Jane Fonda gled forbi hende i en smaragdgrøn jumpsuit af Balmain.

Her er Balmain-skrudet, som Rihanna gispede over:

Man snapper efter vejret, når man møder hende første gang: På nær hendes funklende blå øjne er hendes glatte ansigt, som har været under kniven og er indrammet af mørkeblond hår i stive bølger, udtryksløst.

Hun har en næsten maskulin udstråling.

Martin Sheen: »Hun skræmmer mig altid lidt«

»Hun skræmmer mig altid lidt,« sagde Martin Sheen lidt senere. Han spiller hendes eksmand i Netflix-serien ”Grace and Frankie”; de er lige blevet færdige med optagelserne til tredje sæson.

»Ingen er bedre forberedt end hun. Man skal virkelig lægge sig i selen,« betror han.

»Det imponerer mig, hvad hun kan overkomme,« tilføjer Lily Tomlin, der spiller Frankie i serien, hvor Jane Fonda spiller Grace. Hun og Jane Fonda er blandt seriens hovedproducere, og Tomlin er imponeret:

»Nævn et eller andet specifikt fra de seneste 50 år, og man støder på hendes navn. Uanset hvad formålet var, kunne man være sikker på, at hun på en eller anden måde var med. Hun har en utrolig evne til at indgå i de mest forskellige sammenhænge.«

Vi har set Jane Fonda i så mange afskygninger gennem årene – skuespilleren Jane Fonda, der vinder en Oscar; aktivisten Jane Fonda; fitness-dronningen Jane Fonda; modeikonet Jane Fonda – at personen Jane Fonda næsten forsvinder. Hvem er hun egentlig?

Der var jetsetperioden i 1960’erne, da hun holdt ferie i St. Tropez sammen med sin første ægtefælle, filminstruktøren Roger Vadim. Ofte var hans eks’er – f.eks. Brigitte Bardot og Catherine Deneuve – med på slæb. Hele den periode antager nærmest karakter af en fransk farce: Roger Vadim lod Jane Fonda vide, at »jalousi var borgerligt«, lod opvask være opvask og fik hende til at hjælpe sig i jagten på sengekammerater.

Fra fransk mandschauvinist til politisk aktivist

Så fulgte hendes aktivistperiode, da hun flyttede tilbage til USA og giftede sig med den politiske aktivist Tom Hayden – selv samme år som hun blev skilt fra Roger Vadim. Næsten egenhændigt finansierede hun hans forsøg på at komme i Senatet, før han fortalte hende, at han var forelsket i en anden.

Endelig var der mediemogulen Ted Turner fra CNN. Han var hendes ægtefælle nummer tre. For hans skyld lagde hun skuespillerkarrieren på hylden, selv om hun opdagede, at han var hende utro, en måned efter at de var blevet gift. Mange terapiforløb og parrådgivningssamtaler senere afbrød hun ægteskabet i 2001 i en alder af 63 år.

»Da jeg besluttede mig for at forlade Ted, var jeg meget, meget opsat på at forsøge at forstå, hvor jeg havde været henne i mit liv, og hvor jeg blev nødt til at tage hen for at kunne leve mine sidste år et godt sted,« siger hun i dag – åleslank og ulasteligt klædt i beigefarvede benklæder og en hvid skjortebluse. »Det tog mig mange år og krævede et væld af kræfter at finde ud af, at et forhold vil sige to personer, som står på egne ben, og som finder sammen som mennesker, der ved, hvem de er, og hvad de vil. Det var jeg blot ikke klar over.«

Nu lever hun sammen med pladeproduceren Richard Perry, der er fem år yngre.

»Det andet, jeg ikke vidste, er, at man ud over at lede efter en, der ser godt ud, er sexet, sjov og dygtig, kunne prøve at lede efter en, der er venlig. Prøv at gøre det. Man skal åbenbart være i halvfjerdserne for at blive klar over det der med venlig. Jeg skænkede det aldrig en tanke, da jeg var yngre, for når man er ung, kan det virke pjokket, især hvis man føler sig tiltrukket af en enfant terrible.«

Jane Fonda har tidligere talt om at bruge testosteron for at øge sin kønsdrift, og i 2011 udgav hun en selvhjælpsbog om kærlighed, sex og venskab med titlen ”Prime Time”.

Hendes ægtefæller har haft ganske megen indflydelse på hendes karriere: Filmentusiaster må rive sig i håret over, at hun sagde nej tak til ”Bonnie og Clyde” og ”Rosemary’s Baby” for i stedet at spille med i Roger Vadims campede science fiction-film ”Barbarella, rumpigen og den sorte tyran”, om også den blev en klassiker.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun føler, at hun blev opslugt af sine ægteskaber, svarer hun:

»På ét plan vil jeg sige, at jeg ikke var kaptajn på mit eget skib i mine tre ægteskaber. Samtidig var der mit sande jeg, som jeg hele tiden havde i reserve; det var mere mig, og det var et privat jeg, som jeg værnede om; det kom de ikke nær, ingen af dem.«

Denne følelse af at have en indre kerne, som ingen kan nå, kan være grunden til, at der har været tale om en sej kamp for hende rent ægteskabsmæssigt, men det er samtidig det, der gør hende til en stjerne. Kvinden i centrum tager sig ikke af de mange kostume-, image- og rolleskift – hun er upåvirket, uafhængig, uanfægtet, har en snert af et jaget udtryk i øjnene – og det afspejler hendes bedste præstationer.

Rædselsægteskab inspirerede til comeback

Filmene har på en eller anden måde set en side af hende, som hendes ægtefæller ikke har set. Den prostituerede Bree Daniels i ”Klute”, der faker en orgasme, mens hun kigger på sit ur, baserede hun delvist på de kvinder, som hun var med til at skaffe til ægtefællen Roger Vadim. Det vendte op og ned på den seksuelle objektificering, som hun var udsat for i hænderne på Roger Vadim, og skaffede hende den første af hendes to Oscar-statuetter.

Skilsmissen fra Ted Turner gav hende mulighed for at spille den ualmindeligt skrækkelige kabel-tv-diva i ”Sviger-monster” fra 2005. Det var hendes første store rolle, efter at hun delvist havde trukket sig tilbage i 1990.

»Jeg tænkte, at nu havde jeg været væk fra filmen i 15 år, og dette her var en fantastisk morsom rolle, der var helt forskellig fra noget, som jeg tidligere havde beskæftiget mig med. Jeg havde tilbragt 10 år sammen med Ted, så jeg vidste godt, hvad det ville sige at være for meget, så den rolle kunne jeg spille,« siger hun.

Hvad så med ”Grace and Frankie”? For at kunne spille den skrøbelige, fortvivlede Grace hentede hun inspiration hos sin far, Henry Fonda, som er kendt for sine portrætter af anstændige amerikanere som Abraham Lincoln i ”Lincoln – folkets helt” og Tom Joad i ”Vredens druer”, men som i sit privatliv var lukket. Han var så kritisk indstillet over for den unge Janes fremtoning, at hun udviklede bulimi som teenager, og da hendes mor, Frances, begik selvmord, måtte den dengang 12-årige Jane læse om det i et blad.

»Jeg har noget af ham i mig. Ingen tvivl om det. Jeg overfører noget af min far på Grace – det der med ikke at ville tale om følelser og den slags.«

Her er en intro til Netflix-serien:

I første sæson af serien skulle der laves elektronisk pressemateriale af den slags, hvor man bliver placeret foran et kamera og får stillet en masse spørgsmål om sin rolle. Det gjaldt også Jane Fonda.

»Jeg fik materialet til godkendelse, kastede ét blik på det og erklærede, at det ikke måtte bruges. Og jeg tænkte, at jeg ikke vidste, om jeg kunne fortsætte. Det gjorde for ondt. Hvorfor? Jo, Grace og Frankie bliver svigtet af deres ægtefæller. Jeg blev grebet af en følelse af svigt. Det sendte mig tilbage til en tid i min tidlige karriere, da jeg indspillede film som ”En søndag i New York” og ”Kun om onsdagen” i 1960’erne, da jeg var denne naive, uskyldige pige, men ikke hvilede i mig selv.«

Kompromisløs og perfektionistisk

Hun gik i terapi igen, begyndte at arbejde sammen med en ny vejleder og stillede op til at få lavet pressemateriale på ny. Hendes pressesekretær, Pearl, sagde denne gang, at hun næsten ikke troede sine egne øren. Jane Fondas stemme var anderledes. Det bekræfter Jane Fonda og siger, at hun er faldet pladask for Grace.

»Jeg føler mig meget stolt. Jeg har fået en masse hædersbevisninger, og jeg er gammel, og jeg har været i branchen længe, men man skal hele tiden være parat til at begynde forfra.«

Den historie siger en masse om Jane Fonda: om hendes perfektionisme og konsekvenserne af hendes opvækst; hendes forsøg på at overvinde det og slå sig til tåls med det. Men det er ikke det hele, der kan rystes af.

»Hvad Jane angår, er der ikke noget, der hedder et overfladisk venskab,« siger Martin Sheen, der for nylig kunne ses i en bevægende scene til tredje sæson, hvor eks’erne nyder noget, der ligner det nære forhold, som Jane Fonda har til sine egne tidligere ægtefæller.

»Man udvikler en vis humor. Da jeg fik børn med min første og min anden ægtefælle, ville jeg ikke have, at vort forhold blev bittert, da det var forbi. Man skal huske på, hvorfor man elskede dem, for det eksisterer stadig,« siger hun. Sammen med Roger Vadim har hun en 47-årig datter ved navn Vanessa og sammen med Tom Hayden en 43-årig søn ved navn Troy.

Efter ”Grace and Frankie” venter en anden film på Jane Fonda. Hun genforenes med Robert Redford i en filmatisering af Kent Harufs roman ”Vores sjæle om natten”. Den handler om to ældre mennesker i en lille by. Deres respektive ægtefæller er døde, og de to efterladte finder efterhånden sammen.

Comeback med sweetheart Redford

»Hun (Jane Fonda, red.) passede perfekt til rollen,« siger Robert Redford og tilføjer, at deres lange og gode filmsamarbejde går 50 år tilbage.

Robert Redford har alle dage været hendes foretrukne hovedrolleindehaver, siger Jane Fonda. Hun spillede sammen med ham i tre film i slutningen af 1960’erne og 1970’erne.

»Jeg er blevet småforelsket i ham, hver gang jeg har indspillet en film sammen med ham. Der er en slags historie mellem os, som vi kan overføre på rollerne. Den seneste film, som jeg indspillede sammen med ham (”Den lysende rytter”), er fra slutningen af 1970’erne. Der er løbet meget vand i åen siden, og vi er begge gamle nu. Det er der noget bevægende ved. Jeg bliver rørt over at tænke på, at jeg skal samarbejde med ham nu, da jeg er i slutningen af 70’erne, og han nu er 80. Det er meget rørende, synes jeg,« siger Jane Fonda.

Hun holder en lille pause og tilføjer så: »Jeg har det, som om jeg skal til at begynde nu. Jeg er mere opsat på at spille, end jeg var førhen. Det stade, jeg er nået til nu, er bedre end noget sted, jeg nogen sinde er nået til. Hvis nogen havde sagt til mig, da jeg var yngre, at jeg ville sige sådan i en alder af 78, ville jeg have sagt, at vedkommende var skør, men det er virkelig sandt.«