Trump-kernevælger Brian Pannebecker i Michigan: Kun Trump kan bringe forandring

ROMEO, MICHIGAN — Mark Ellis spiller Beatles-melodier på sit piano på vej ned gennem hovedgaden. Han er et af de sidste indslag i den årlige fersken-parade, der også byder på talrige skolebands, skønhedsdronninger, sækkepiber, veteraner og veteranbiler.

»It’s time for Trump« læser vi med gule bogstaver på et sort skilt på Ellis’ anhænger, mens vi tygger os en diabetes til i de spandevis af bolsjer og karameller, som paradedeltagerne kaster ud til tilskuerne i magelige campingstole.

Amerikanere, som i den lille middelklasseby Romeo i Michigan, elsker parader, og her på egnen elsker de også politik. Macomb County er det berømte epicenter for de såkaldte Reagan-demokrater, arbejdere, der i 1980 skiftede partifarve og sikrede Ronald Reagan en jordskredssejr.

Her i 2016 vil de gøre det samme for Donald Trump. De vil skabe sensationen og hjælpe den kontroversielle præsidentkandidat ind i Det Hvide Hus.

En af dem er Brian Pannebecker. Han bor 10 minutters kørsel fra Romeo i et idyllisk parcelhuskvarter med kolibrier, spætter og egern i baghaven. I dobbeltgaragen holder to skinnende biler, og indenfor i det rummelige hus har fruen, Noreen, sat stegen i ovnen.

Pannebecker arbejder på bilfabrikken Ford. Hans timeløn er godt tre gange højere end den amerikanske mindsteløn, så om året tjener han 70.000 dollars, ca. 465.000 kr. Oveni en pensionsordning og gratis sygesikring. Planen er at gå på pension om fire år og tilbringe sommeren ved Lake Michigan og vinteren i ferielejligheden i Florida.

Trump ikke første valg

Så hvorfor er den 57-årige amerikaner så vred og frustreret?

»Jeg er faktisk ekstremt vred, og det samme gælder for mange af mine kolleger, som normalt stemmer på Demokraterne,« siger Pannebecker.

Begrundelsen kan groft sagt koges ned til de punkter, Trump underholder med på sine møder: USA’s udlandsgæld, tab af arbejdspladser i industrien, indvandrere og Washington-elite. Og selvfølgelig »svindleren Hillary«.

Trump var ikke bilarbejderens første valg. Han støttede først Wisconsins guvernør, Scott Walker, og den sorte kirurg Ben Carson, før han i primærvalget stemte på Ted Cruz. Men nu støtter han vinderen og skriver læserbreve og deler Trump-skilte ud til kollegers forhaver.

»Jeg er ikke skør, men jeg er led og ked af de politikere, vi sender til Washington, og som intet udretter. Jeg er også frustreret over mit eget republikanske parti. Trump vil være en stærk leder, der kan rydde op. Det har vi brug for nu.«

Til gengæld fremkalder Trumps personlighed ofte en del panderynken i middelklassefamilien, der også tæller to hjemmeboende sønner på 21 og 24, begge ansat i bilindustrien.

»Både jeg og min kone mener, at Trump er en røv. En klovn, der ikke tænker, før han taler. Jeg forstår, at mange vælgere føler sig fornærmet. Måske skyldes det, at han er newyorker. Men han er også en patriot og en god forretningsmand. Og som præsident tror jeg, at han vil omgive sig med gode rådgivere.«

Under den to timer lange samtale på terrassen bliver det klart, at lige så utilgivelig en foragt Pannebecker nærer for Hillary Clinton, lige så overbærende er han over for Trump.

Man skal tage den kontroversielle rigmand med et gran salt, gentager han. F.eks. når han sviner mindretal til eller vil smide 11 mio. illegale indvandrere ud af landet. Det er heller ikke hykleri, når Trump producerer tøj i udlandet i stedet for USA. Også den påståede svindel med Trump University og alle de andre sager er også til at leve med, når alternativet hedder Hillary Clinton.

Har overbevist sin kone

Det vigtigste for Pannebecker er måske, at Trump lover at føre USA tilbage til rødderne. Et kapitalistisk samfund, hvor staten blander sig i så lidt som muligt, og hvor alle med hårdt arbejde har en mulighed for at skabe sin egen amerikanske drøm.

»Jeg er vred over, at den offentlige sektor bare bliver større og større. Gælden er under præsident Obama gået op fra 9 til 20 trillioner dollars. Økonomien vil kollapse før eller siden. Jeg er modstander af Demokraternes plan om at forvandle USA til et socialistisk velfærdssamfund som Europa. Sygesikringen Obamacare har ødelagt sundhedssystemet for andre,« siger han.

Så er der de unfair handelsaftaler. Selv om bilindustrien klarer sig godt, har USA mistet hundredtusinder af arbejdspladser, fordi amerikansk produktion sendes til udlandet, fastslår han.

De illegale indvandrere er et andet problem. De presser lønningerne i bund, og derfor er det en god idé at kontrollere grænsen med en mur. Eller måske et dobbelthegn, hvor grænsepolitiet kan køre imellem hegnene.

Pannebecker skælder Clinton ud for at være naiv og selvmorderisk med et forslag om at hæve antallet af syriske flygtninge i USA fra de nuværende 10.000, når Islamisk Stat har truet med at sende terrorister ind sammen med flygtninge. USA skal bekæmpe IS, fordi de truer os alle, men skal ellers ikke spille rollen som verdens politimand.

Foreløbig har Pannebecker overbevist sin fire år yngre kone, der som blomsterdesigner lever i en væsentlig mere velduftende luft end amerikansk politik. Noreen stemmer på Trump, selv om hun ikke er vild med nogen af de to kandidater.

»Men jeg tror, at han taber,« siger hun.

Det gør Brian Pannebecker ikke. Dagen efter interviewet sender han en begejstret e-mail med en ny meningsmåling, der viser dødt løb mellem de to frontløbere.

»Vi er i færd med at skrive historie. Dette er en enorm historie, langt større end brexit.«