Fortsæt til indhold
International

Tomatslagsmål i Spanien

Det er et svineri af den anden verden, når den årlige tomatfestival "Tomatina" løber af stablen.

Om morgen ankommer lastbiler til Buños med 160 tons tomater, hvorefter tomatkrigen skydes i gang. "Tomatinaen", som tomatkrigen kaldes, foregår hele morgenstunden, og den efterlader Buños i et rødt søle af tomatsovs. Foto: Alberto Saiz/AP
Tusindvis af lokale og endnu flere turister deltager aktivt i "Tomatinaen", som er blevet afholdt siden 1945 som en del af Buñols festuge, dog med enkelte afbrydelser. Buñol ligger omtrent 40 kilometer fra Valencia i det østlige Spanien, og "Tomatinaen" tiltrækker folk fra hele verden. Foto: Alberto Saiz/AP
Den sidste onsdag i august forvandles den spanske by Buñol hvert år til en stor tomatkrig. Den såkaldte "Tomatina" er blevet en kæmpe turistattraktion, som hvert år tiltrækker hver op mod 20.000 mennesker, som for en stund tredobler byens indbyggertal. Foto: Alberto Saiz/AP
Tomatkrigen dækker Buños' gader og stræder med en grød af tomatsovs. Efter tomatkrigen, som varer et par timer, spuler brandbiler brostensgaderne rene. Tomaternes syrlige indhold virker eftersigende rensende på byens brosten, og derfor efterlades brostenene ofte flottere og blankere, end da tomatfestivalen startede. Foto: Alberto Saiz/AP
Tomatkrigen tiltrak i år cirka 20.000 gæster, men den har faktisk være meget større. I 2012 var der op i mod 50.000 gæster, det vurderede myndighederne var for mange, og der blev indført et billetsystem bestående af 20.000 billetter, som koster ti euro stykket. Foto: Alberto Saiz/AP