Ekspert om russisk oprustning: »Rusland gik i krig under OL for otte år siden«
Spændingerne tager til mellem Rusland og Ukraine, og nu er begge lande klar til at gå i offensiven ved halvøen Krim. Men Ukraine og Europa er svagere end for blot et år siden, siger tidligere generalkonsul.
De seneste døgn er de betændte relationer mellem Rusland og Ukraine blevet yderligere anspændte. Gensidige anklager har nu ført til militær optrapning fra begge parter.
Som følge deraf indkaldte Vladimir Putin sit nationale sikkerhedsråd torsdag, hvor FN's Sikkerhedsråd ligeledes samledes for at drøfte situationen.
Den russiske flåde forbereder sig til krig ved Krim-halvøen, mens ukrainske styrker er kampklare i samme område.
Ifølge tidligere generalkonsul i den russiske by Sankt Petersborg og ekstern lektor på Københavns Universitet Jens Worning Sørensen minder tilstandene om noget, der er set før.
»Det her kan være to ting. Enten ser vi en plan fra Rusland om at avancere yderligere i forhold til Ukraine. Benytte sig af, at verden er optaget af så meget andet, end den var i 2014, hvor alt handlede om Ukraine-krisen. Det andet er, at man simpelthen spiller på billedet af, hvad der kunne ske. For otte år siden gik Rusland ind i Georgien under OL. Det kom som en overraskelse for alle. Det lærte Europa meget lidt af. Og det gjorde Ukraine også,« forklarer Jens Worning Sørensen.
»Nu har det eskaleret de seneste dage, så jeg tør ikke sige noget om, hvad der kan ske. Formentlig et af de to scenarier, men hvilket ét finder vi først ud af i den kommende uge,« siger Jens Worning Sørensen.
Onsdag anklagede den russiske præsident, Vladimir Putin, ifølge nyhedsbureauet Reuters nabolandet Ukraine for at stå bag »terror«, da et angreb resulterede i to russeres død på Krim-halvøen.
»Det er falske informationer,« svarede en talsmand fra det ukrainske forsvarsministerium, og modsvaret kom prompte; anklagerne kom som et led i Ruslands forsøg på at finde en årsag til optrappet konflikt, fastslog talsmanden.
Nu erklærer præsident Putin, at der ingen pointe er i at afholde møder i forbindelse med fredsprocessen mellem de to lande, mens den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, ønsker direkte forhandlinger med både Putin og flere vestlige ledere.
En lang række hændelser, som blot har genantændt rødglødende spændinger mellem Rusland og Ukraine.
»Det, at Rusland rasler med sablen nu, vækker minder om, hvad der skete under OL i 2008, hvor man gik ind i Georgien. Det er en slags spejlbillede, og det er noget, som russerne er dygtige til at bruge. Den skræk som Rusland skaber ved at gøre det her, også selvom man ikke går længere, end man har gjort nu, kan jo skabe nogle forhandlingsmuligheder. EU er ikke forberedt på det her,« siger Jens Worning Sørensen, der påpeger, at de konfrontatoriske tilstande kan udnyttes af Vladimir Putin til det russiske parlamentsvalg i næste måned ved at skabe en national dagsorden.
Ifølge den tidligere generalkonsul bygger Ruslands opførsel også på de nuværende geopolitiske tilstande med et Rusland, der er stærkere end det var for et år siden, mens EU og Ukraine derimod er svagere.
»Set med russiske øjne er der et magt-vakuum i vesten det kommende års tid. Der er et præsidentvalg i gang i USA, Europa er optaget af Brexit, flygtninge og af en masse andre ting, men har til dels opgivet Ukraine. Så er der også parlamentsvalg i Tyskland om et år. Rent geopolitisk kan Rusland med en vis kynisme sige, at landet næsten kan gøre, som det passer det næste års tid. For der vil være nye ledere rundt omkring, og så må de forholde sig til det faktum, der er, om et år. Rusland ved, at landet alligevel bliver straffet og lukket ude, men samtidig har Rusland vist siden Syrien-skrigen sidste år, at landet er stærkere, end hvad vesten havde regnet med,« siger Jens Worning Sørensen.
Konflikten mellem Rusland og Ukraine blussede første gang op i november 2013, da Ukraines daværende præsident, Viktor Janukovitj, udsatte en længe ventet handels- og associeringsaftale med EU, som skulle sende Ukraine i en mere vestlig retning og øge afstanden til Rusland.
Det skabte voldsomme reaktioner i landet, hvor præsident Janukovitj, der havde tætte bånd til Rusland, blev væltet. Derefter blev der indsat en overgangsregering, som Rusland ikke anerkendte, og kort efter trængte russiske tropper ind på Krim-halvøen i Ukraine.