Putin lader hele Østersøflådens ledelse gå planken ud i historisk stor udrensning

Op til 40 højtstående officerer i Østersøflåden er blevet fyret på en gang i den største udrensning i den russiske flåde i årtier. Det kan være startskuddet til ny russisk flådestrategi i Danmarks nærområde.

Artiklens øverste billede
Præsident Putins udrensning i Østersøflåden har kostet hele flådeledelsen og ca. 40 højtstående officerer jobbet. Arkivfoto: Mikhail Klimentyev/AP

MOSKVA — Den udrensning, som det russiske forsvarsministerium har foranstaltet i landets Østersøflåde, minder mere om en halshugning end om et mikrokirurgisk indgreb.

I alt har oprydningen i flåden, der patruljerer vande tæt på Danmark, ifølge russiske medier kostet hele flådeledelsen og i alt ca. 40 højtstående officerer jobbet.

Listen af anklager mod de fyrede flådefolk er lang: »Man beskylder ledelsen af Østersøflåden for ikke at være i stand til at modstå et angreb fra den sandsynlige fjende, for ikke at kunne sikre flåden og dens folk et fornuftigt liv i fredstid, og så for at lyve for de overordnede,« skriver den velorienterede netavis Fontanka fra Skt. Petersborg.

Det er ikke hverdagskost, at der på så dramatisk vis renses ud i en russisk militærorganisation.

Flere eksperter peger på, at man måske skal tilbage til udrensningerne i det sovjetiske militær i 1930’erne for at finde tilfælde, hvor en hel flådeledelse er blevet elimineret. Dengang endte sager af denne art dog med henrettelser, mens de implicerede i dette tilfælde formentlig slipper med en fyreseddel.

Vink med vognstang

Det er også i russisk sammenhæng meget usædvanligt, at man melder så klart ud om det passerede, og det kan ses som et tegn på, at episoden skal tjene til skræk og advarsel for andre dele af det russiske militær.

»Det må opfattes som et vink med en vognstang til alle mulige andre,« siger Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet.

Den russiske Østersøflådes hovedkvarter befinder sig i enklaven Kaliningrad, et territorium klemt inde mellem Nato-landene Polen og Litauen, bare ca. 350 km øst for Bornholm.

Selvom Østersøflåden har stolte traditioner – den blev skabt under zar Peter den Store i begyndelsen af 1700-tallet – har den i en årrække fået en noget stedmoderlig behandling.

Det er i højere grad Nordflåden, der skal hævde Ruslands interesser i Arktis, og Sortehavsflåden, der bl.a. er baseret på den omstridte halvø Krim, som er løbet med opmærksomheden og midlerne til modernisering.

Men hen over de seneste par år er forventningerne til Østersøflåden igen øget i takt med skærpelsen af de militærpolitiske fronter i området.

Putins udrensning i Østersøflåden kostede admiral Viktor Kravchuk (t.v.) og resten af ledelsen jobbet. Foto: Alexei Nikolsky/AP

»Østersøflåden er gået fra at være en næsten glemt uddannelsesflåde til at blive et fokuspunkt set fra russisk side i forhold til en stigende Nato-tilstedeværelse,« siger Claus Mathiesen.

Mystisk påsejling

Vladimir Putin besøgte Østersøflåden i sommeren 2015 og priste dens indsats i høje toner, men siden har piben fået en anden lyd.

Der har været vedholdende forlydender om, at en ubåd fra flåden tidligere på året påsejlede et polsk krigsskib i Østersøen.

Efterfølgende forsøgte flådens kommando, ifølge russiske medier, at skjule episoden, der kunne have udløst en katastrofe på linje med den, der i august 2000 kostede alle 118 ombordværende på ubåden ”Kursk” livet.

Udover omfanget af fyringerne i flåden vækker timingen af ændringerne opsigt.

For de falder tidsmæssigt sammen med Nato-topmødet i Warszawa, der i høj grad har haft fokus på situationen omkring Østersøen. Den russiske flåde har nydt godt af den modernisering af de væbnede styrker, der har taget fart siden 2010. Det er dog kun i mindre grad Østersøflåden, som har fået nyt materiel de senere år.

»Spørgsmålet er, om dette bliver startskuddet til en mere gennemgribende modernisering af Østersøflåden,« lyder det fra Claus Mathiesen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.