Putin lader hele Østersøflådens ledelse gå planken ud i historisk stor udrensning

MOSKVA — Den udrensning, som det russiske forsvarsministerium har foranstaltet i landets Østersøflåde, minder mere om en halshugning end om et mikrokirurgisk indgreb.

I alt har oprydningen i flåden, der patruljerer vande tæt på Danmark, ifølge russiske medier kostet hele flådeledelsen og i alt ca. 40 højtstående officerer jobbet.

Listen af anklager mod de fyrede flådefolk er lang: »Man beskylder ledelsen af Østersøflåden for ikke at være i stand til at modstå et angreb fra den sandsynlige fjende, for ikke at kunne sikre flåden og dens folk et fornuftigt liv i fredstid, og så for at lyve for de overordnede,« skriver den velorienterede netavis Fontanka fra Skt. Petersborg.

Det er ikke hverdagskost, at der på så dramatisk vis renses ud i en russisk militærorganisation.

Flere eksperter peger på, at man måske skal tilbage til udrensningerne i det sovjetiske militær i 1930’erne for at finde tilfælde, hvor en hel flådeledelse er blevet elimineret. Dengang endte sager af denne art dog med henrettelser, mens de implicerede i dette tilfælde formentlig slipper med en fyreseddel.

Vink med vognstang

Det er også i russisk sammenhæng meget usædvanligt, at man melder så klart ud om det passerede, og det kan ses som et tegn på, at episoden skal tjene til skræk og advarsel for andre dele af det russiske militær.

»Det må opfattes som et vink med en vognstang til alle mulige andre,« siger Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet.

Den russiske Østersøflådes hovedkvarter befinder sig i enklaven Kaliningrad, et territorium klemt inde mellem Nato-landene Polen og Litauen, bare ca. 350 km øst for Bornholm.

Selvom Østersøflåden har stolte traditioner – den blev skabt under zar Peter den Store i begyndelsen af 1700-tallet – har den i en årrække fået en noget stedmoderlig behandling.

Det er i højere grad Nordflåden, der skal hævde Ruslands interesser i Arktis, og Sortehavsflåden, der bl.a. er baseret på den omstridte halvø Krim, som er løbet med opmærksomheden og midlerne til modernisering.

Men hen over de seneste par år er forventningerne til Østersøflåden igen øget i takt med skærpelsen af de militærpolitiske fronter i området.

»Østersøflåden er gået fra at være en næsten glemt uddannelsesflåde til at blive et fokuspunkt set fra russisk side i forhold til en stigende Nato-tilstedeværelse,« siger Claus Mathiesen.

Mystisk påsejling

Vladimir Putin besøgte Østersøflåden i sommeren 2015 og priste dens indsats i høje toner, men siden har piben fået en anden lyd.

Der har været vedholdende forlydender om, at en ubåd fra flåden tidligere på året påsejlede et polsk krigsskib i Østersøen.

Efterfølgende forsøgte flådens kommando, ifølge russiske medier, at skjule episoden, der kunne have udløst en katastrofe på linje med den, der i august 2000 kostede alle 118 ombordværende på ubåden ”Kursk” livet.

Udover omfanget af fyringerne i flåden vækker timingen af ændringerne opsigt.

For de falder tidsmæssigt sammen med Nato-topmødet i Warszawa, der i høj grad har haft fokus på situationen omkring Østersøen. Den russiske flåde har nydt godt af den modernisering af de væbnede styrker, der har taget fart siden 2010. Det er dog kun i mindre grad Østersøflåden, som har fået nyt materiel de senere år.

»Spørgsmålet er, om dette bliver startskuddet til en mere gennemgribende modernisering af Østersøflåden,« lyder det fra Claus Mathiesen.