Tomme kratere og dybe miner vidner om engang storslået minedrift. Nu er de store maskiner og pumper væk. Minerne er forladt, og driften er indstillet for at skåne naturen. Men diamanterne er der endnu. Små grupper af minearbejdere graver under myndighedernes radar, i håbet om at finde den store gevinst.
Siden slaveriet var på sit højeste, har man udvundet diamanter fra området i Minas Gerais i Brasilien.Indtil et par år siden har gigantiske mineselskaber siddet på minerne og jagtet diamanterne uden at tage hensyn til naturen eller floden Jequitinhonha, der løber et stykke gennem Brasilien, og forsyner et stort område med vand.I dag er ødelagt område kendt som Areinha - et ingenmandsland, hvor små grupper af minearbejdere prøver lykken med meget simpelt og sparsomt udstyr.I håbet om at skåne floden, bruger minearbejderne træværktøj og metalpander for at finde de små sten.De lokale myndigheder anslår, at der er hundredvis af mennesker i hele regionen, der i små grupper på højest ti graver efter diamanter.De bor i små træhytter uden el eller varmt vand. De kan knap nok overleve af de små diamanter de finder, og alle håber på en dag at finde den helt store sten.En minearbejder adskiller de store sten fra de små. Processen kan tage flere uger, da alt arbejdet forgår manuelt.Minearbejderne har forsøgt at få legaliseret deres minedrift, da de ikke længere gør skade på naturen.En minearbejder holder pause fra det hårde arbejde. Før der er en chance for at finde diamanter, skal arbejderne udgrave jorden. De skal finde ned til gruset, hvilket sommetider først er ved 50 meters dybde. Derefter kan filtreringsprocessen begynde.En minearbejder viser fundet fra en nedlagt mine, og udbyttet efter flere ugers arbejde.