E-mail-gate belaster Hillary Clintons valgkamp

WASHINGTON - Sagen bliver ved med at forfølge Hillary Clinton som en mørk skygge eller måske snarere en virusbefængt spambesked, uanset hvor ihærdigt hun forsøger at ryste den af sig.

Mens Donald Trump får frit spil til at sætte dagsordenen i den republikanske valgkamp, mødes Clinton igen og igen på valgmøder med spørgsmål om, hvorvidt hun i sin tid som udenrigsminister brugte en omstridt privat server til at sende hemmeligstemplede dokumenter.

Tvivl om hendes troværdighed og ærlighed har ført til dyk i meningsmålingerne. Ifølge en frisk CNN-måling er Clintons føring over partifællen Bernie Sanders skrumpet ind fra 56 mod 19 pct. i juli til 47 mod 29 nu. Over for Trump fører Clinton nu kun med 51 mod 45 pct. I juli var tallene 56 mod 40 pct.

Sagen, som Clinton håbede at have aflivet og begravet for flere måneder siden, blussede op igen for nylig, da udenrigsministeriet efter en gennemgang overdrog 305 af den tidligere udenrigsministers over 30.000 e-mails til amerikanske efterretningstjenester for at undersøge, om de indeholdt fortroligstemplet materiale.

E-mails var tophemmelige

Det skete efter offentliggørelsen i maj af en e-mail, som burde have været tilbageholdt, fordi den indeholdt hemmeligt materiale.

Siden har et hold eksperter fra fem forskellige efterretningstjenester, heriblandt FBI, gransket 40 udvalgte e-mails og nået frem til, at fire af dem indeholdt hemmeligt materiale. To af dem var tophemmelige.

Selv fastholder Clinton, at hun hverken har sendt eller modtaget klassificeret materiale på sin private server, og hun kan være i god tro.

Ifølge eksperter er efterretningstjenesterne først senere er nået frem til, at de burde være hemmeligstemplede.

Clinton gjorde næppe heller noget ulovligt ved at bruge familiens private internetsystem. Selv om de interne regler i udenrigsministeriet anbefalede ministeren at bruge ministeriets server, fordi den var bedre beskyttet mod hackerangreb, var det ikke et krav.

En anden kritik går på, at den private server gjorde det lettere for Clinton at bevare fuld kontrol, fordi den gjorde det sværere for journalister og almindelige borgere at søge aktindsigt i udenrigsministerens korrespondance.

»Dette handler ikke om e-mails eller servere, men om politik,« sagde Clinton, da hun forleden under et valgmøde gentog sine beskyldninger om, at hele sagen er orkestreret af republikanere for at svække hende i valgkampen.

Men sagen griber om sig.

Midt i en sværm af retssager mod Clinton for e-mailkorrespondancen forberedte en føderal dommer sig på at holde en høring torsdag om sagen i Washington.

Her vil jurister fra regeringen krydse klinger med den konservative gruppe Judicial Watch om, hvorvidt embedsmænd i udenrigsministeriet har gjort nok for at finde kritiske e-mails.

Samtidig har Clinton nu overdraget sin private server til FBI, så eksperter kan undersøge, om den lever op til de fastsatte sikkerhedskrav, og hvem der havde adgang til den.

Hillary Clintons advokat har samtidig overdraget usb-flashdrevs til eksperterne.

Sikkerhedsforbrydelse

Det har fået formanden for Senatets retsudvalg, republikaneren Charles Grassley, til at kræve svar på, hvordan en advokat kunne få sikkerhedsgodkendelse til at opbevare den tidligere udenrigsministers e-mails.

Under høringen torsdag vil Judicial Watch forsøge at holde liv i sagen. Organisationens direktør, Chris Farrell, kalder det i Wall Street Journal for usædvanligt og uden fortilfælde, at en minister etablerer sit eget eksterne kommunikationssystem for at omgå både regeringens almindelige og fortrolige system.

»Det er ikke et bureaukratisk problem, man kan tale væk. Det er en national sikkerhedsforbrydelse,« fastslog han.