Flygtninge eller migranter: Hvem er de, der søger mod Europa?

"Det er en form for symbolsk død," siger ekspert om migranternes oplevelse af at blive i Afrika.

Artiklens øverste billede
Flygtninge og migranter venter på at komme om bord på et skib, som skal bringe dem fra den italienske ø Lampedusa og til Sicilien.

Igen og igen forsøger de at komme mod Europa stuvet sammen i små både, som sejler fra Libyen til Italien.

Hvis de er heldige, kommer de helskindede til den italienske ø Lampedusa. Er de lidt mindre heldige, bliver de opdaget, før de når så langt, og sendt tilbage til Libyen.

Og så er der dem, som ender deres liv på havet.

Senest skete det søndag, hvor op mod 700 personer menes druknet i forsøget på at nå Lampedusa, og hvis det dødstal bekræftes har 1.600 flygtninge og migranter mistet livet på denne måde.

Men hvem er de mennesker, som hvert år vælger at risikere deres liv på at komme væk?

Tal fra Den Internationale Organisation for Migration viser, at de migranter og flygtninge, som i 2014 nåede til Italien i overvejende grad kom fra det krigshærgede Syrien (42.323) og Eritera (34.329).

Det er ofte hele familier, der rejser sammen i flugt fra krig, konflikter og undertrykkelse.

Men udover flygtningene kom en større del også fra Mali, Nigeria og Gambia.

"Det er migrantarbejdere, som flygter fra fattigdom med håb om at få et bedre liv i Europa. Det er nogen, der tilfældigvis er født steder, hvor livet er meget vanskeligt, og så drømmer man om at komme til Europa og få et job og sende penge hjem, så man kan forsørge sin familie. Man kan sige, at når man sætter livet på spil på den måde, så er det en form for revolte mod at befinde sig på det globale samfunds bund. Mange steder i Afrika følger man med i, hvad der foregår i resten af verden. De har Twitter- og Facebookonti, de ser de samme film som os, og generelt er der stor cirkulation af globale billeder og fortællinger, men jobs, penge og teknologi cirkulerer ikke på samme måde. Man er født ind i en fattigdom, som er kronisk og forkrøblende, og mange særligt unge mennesker er i en desperat situation, hvor deres liv er gået i stå. Så det er en form for symbolsk død, de oplever ved at blive i Afrika," siger seniorforsker og antropolog hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Hans Lucht.

Ifølge Lucht stammer en del af migranterne også fra Ghana, hvor antropologen har lavet feltarbejde.

"De føler en etisk ret til at rejse hen, hvor tilstandene er bedre end derhjemme, en ret til at være med i den verden, som de ser i fjernsynet, og en ret som vores grænser og regler for asyl må vige for."

Forskeren understreger, at langt den største migration i Afrika foregår internt mellem landene, ligesom ikke kun Vesteuropa er interessant. Således rejer flere nu også til bl.a. Sydamerika.

"Men mulighederne for de ufaglærte er ikke mange i Afrika, og det, der virkelig kan gøre en forskel i ens liv er Europa. Det giver en total transformation af ens liv og sociale status, hvis man kan komme til Europa og få et arbejde."

Og mens den europæiske drøm bliver virkelighed for nogen, ender den for størstedelen med nederlag og skuffelse.

For det første bliver de fleste afvist af de italienske myndigheder, som dog ikke gør noget videre for at sende dem ud af landet. Andre søger slet ikke om ophold, men tager blot chancen som illegale.

Dernæst bliver de illegale immigranter ikke længere hyret.

"Italien er kriseramt, og mange af de jobs, man før kunne få i undergrundsøkonomien, er væk nu. Så migranterne ender ofte med at stå langs motorvejen og venter på at blive samlet op til daglejeri. Det er en meget barsk måde at leve på med talrige overgreb, fusk og snyd. Ofte får de ingen løn alligevel, selv om de har arbejdet i 14 dage, så der er stor udnyttelse," fortæller Hans Lucht.

Han pointerer, at de færreste af migrantarbejderne har en ambition om at blive i Europa. I stedet er planen ofte at arbejde tre til fem år og derefter vende hjem med lommerne fulde - og så måske tage tilbage og arbejde igen efter nogle år.

Men når jobsene er få, bliver de fanget.

"Man skylder en masse penge væk derhjemme, som man ikke har, og man kan ikke vende tomhændet hjem. Det ville være en kæmpe skam. Familien har måske brugt mange penge på at sende en af sted og forventer derfor, at man kommer med et eller andet, som familien kan leve af. Så hvis man kommer hjem med gæld, kan man falde i unåde, og derfor ender det ironisk nok ofte med, at de bliver i Europa længere, end de har planlagt."

Trods de mange skræmmeeksempler, er det succeshistorierne, der fylder mest, når vestafrikanerne drømmer om Europa.

"Jeg har lavet feltarbejde i en ghanesisk migrationslandsby, hvor folk i stor stil rejser til Europa. Og der er to dynamikker; en hvor unge mennesker kommer hjem fra Europa og opfører huse. De oplever en total transformation af deres sociale og økonomiske status, så de pludselig er meget vigtige personer i samfundet. På den anden side har man de familier, som begraver deres døde, som er forsvundet i ørkenen. Mange forsvinder, enten fordi de dør, eller fordi de gemmer sig i skam i Nordafrika, hvor de venter på en chance for at komme til Europa. Eller de lever på bunden af de europæiske samfund, hvor de samler flasker og afbryder forbindelsen til familien pga. skam," siger Hans Lucht.

Andre når dog at blive så skræmte, at de når til Libyen, arbejder der i en periode og derefter vender hjem.

"Libyen har været et endemål i sig selv, før borgerkrigen, fordi det er et forholdsvist rigt land. Og mange, jeg har talt med, har sagt, at de ikke ville til Europa, fordi det er for farligt."

Urolighederne betyder dog, at også Libyen er ved at blive for farlig at arbejde i, og det har samtidig skabt grobund for en blomstrende menneskesmuglerforretning, som udgår fra det kystrige land, der ikke gør meget for at stoppe menneskestrømmen.

Således anfører flere iagttagere, at hvis man løser problemerne i Libyen, dæmmer man også op for en del af flygtninge- og migrantproblemet.

"Man skal dog belave sig på, at der altid vil være trafik af mennesker over Middelhavet, men man kan håbe på, at det finder et mere naturligt leje, hvis man får styr på Libyen," siger Hans Lucht.

Ifølge tal fra UNHCR krydsede omkring 219.000 flygtninge og migranter Middelhavet i 2014.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.