Fortsæt til indhold
International

Premierminister vil forbyde burkaer, hvor der aldrig har været burkaer

Australiens premierminister vil forbyde burkaer i parlamentsbygningen af hensyn til sikkerheden.

Tony Abbott, Australiens premierminister, vil af sikkerhedsårsager forbyde folk at bære burka i parlamentsbygningen i Canberra.

"Det er en sikker bygning, og det er vigtigt, at det muligt at identificere folk, der er i bygningen. Det er vigtigt, at man kan genkende folk, som har fået adgang til bygningen," siger Tony Abbott på et pressemøde i Australien i dag.

Derefter blev han spurgt om, hvorvidt nogen nogensinde havde været i parlamentsbygningen iført burka.

"Så vidt jeg ved, har ingen været iført burka i parlamentsbygningen, nej," svarede Tony Abbott.

Han lægger ikke skjul på, at han er modstander af burkaen generelt. Han peger også på, at man i retssale burde forbyde burkaer, da det også her er vigtigt at kunne identificere folk.

Selvom han kalder burkaen for en konfronterende beklædningsgenstand, vil han ikke blande sig i, hvad Australiens befolkning går i af tøj til hverdag.

"Jeg ville ønske, at ingen gik med burka, men som jeg har sagt før, er Australien et frit land, og det er ikke regeringens opgave at bestemme, hvad folk bør gå i, og hvad de ikke bør gå i. Vi kan alle have en mening, men i sidste ende er det op til hver enkelt borger," siger Tony Abbott.

Lederen af oppositionspartiet Labour, Bill Shorten, mener, at premierministeren burde holde sine personlige meninger om burkaer for sig selv.

Han synes, at udtalelserne var meget skuffende, fordi at alle lytter, når landets leder taler.

"Jeg ville ønske, at han havde holdt sig til at sige, at folk selv må bestemme, hvad de vil gå i af tøj. Jeg mener ikke, at han skulle være gået skridtet ekstra og ytret sin egen mening om emnet," siger Bill Shorten til ABC.

I Frankrig indførte man i 2011 et forbud mod at tildække ansigtet i offentlige rum. Loven førte til, at fransk kvinde, som er praktiserende muslim, klagede til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Domstolen afviste i juli i år klagen og mente ikke, at der var noget galt i den franske lov. Domstolen lagde vægt på, at loven ikke gjorde forskel på religioner og racer. Samtidig bliver ingen med magt påbudt at fjerne sløret. Der gives dog bøder, hvis loven overtrædes.

Belgien fulgte efter Frankrig og indførte også i 2011 en lignende lovgivning, som forbyder folk at tildække ansigtet i offentlige rum.

I Danmark er der ikke udsigt til et forbud. Selv om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mente, at den franske lov er i orden, sagde både Socialdemokraterne og Venstre i juli, at en sådan lov ville være i strid med den danske grundlov.