Det er OK at tvinge kvinder til at tage sløret af

Menneskeretsdomstolen har afgjort, at et fransk forbud mod tildækning af ansigtet ikke bryder nogen konventioner.

Artiklens øverste billede
I Frankrig er det ulovligt at gå rundt offentligt med ansigtet tildækket. Det har en 24-årig muslimsk kvinde klaget over.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har tirsdag taget stilling til en principiel sag om forbud mod tildækning af ansigtet i det offentlige rum.

Og beskeden fra domstolen var ganske klar: Frankrig overtræder ikke Menneskerettighedskonventionen, når loven forbyder borgerne at gå med ansigtet tildækket, når de bevæger sig rundt i offentligheden.

"Der er ikke sket nogen overtrædelse af bestemmelsen om respekt for privatlivet og religionsfriheden," skriver domstolen i en skriftlig erklæring.

Indklageren, en 24-årig fransk kvinde, som er praktiserende muslim, følte sine rettigheder krænket af en lov fra 2011, som forbyder ansigtet at være tildækket i offentlige rum - hvilket altså også inkluderer muslimske beklædningsgenstande som niqab og burka.

"Ufransk" at være tildækket

Kvinden, der på grund af anonymitet kun er kendt under initialerne S.A.S., klagede sammen med den britiske menneskerettighedsorganisation Liberty i maj 2012 til domstolen over det franske forbud.

"Mange kvinder står over for det pinefulde valg at skulle tage deres burka af, så de kan komme ind på offentlige steder, eller blive hjemme," skrev Liberty i sin oprindelige klage.

Anken går desuden på, at der er en implicit sammenhæng mellem religion og race, og derfor mener S.A.S. og Liberty, at det ligger i lovens bestemmelser, at det at bære burka eller niqab er noget decideret "ufransk". En vurdering, menneskerettighedsdomstolen altså var uenig i.

Regeringen forsvarer loven

Kvinden, som er en universitetsuddannet fransk statsborger, bliver af sin britiske advokat, Tony Muman, betegnet som "en patriot", som føler det nedværdigende at blive tvunget til at tage sit slør af offentligt.

Den franske regering har bl.a. forsvaret loven med, at den bliver håndhævet af sikkerhedsgrunde, og for at beskytte Frankrigs sekulære værdier.

Domstolen har ved sin afgørelse taget hensyn til, at de franske love bliver håndhævet med en vis følsomhed, at ingen med magt bliver påbudt at fjerne sløret, samt at forbuddet gælder for alle uanset race og religion og altså derfor ikke er diskriminerende.

Regeringen støtter loven

Den franske lov, der omhandler et forbud mod tildækning af ansigtet i offentligheden, blev implemeteret i 2011 under den tidligere franske regering, men den nuværende, socialistiske regering bakker op om forbuddet, selv om der har været demonstrationer og optøjer flere steder, bl.a. i den parisiske forstad Trappes, hvor en politibetjent blev overfaldet af en mand, fordi betjenten tilbageholdt mandens kone for at bære slør.

Loven betyder, at det kan koste en bøde på op mod 150 euro, godt 1.100 kr., hvis man i Frankrig bliver stoppet med en beklædningsgenstand, som dækker ansigtet.

En burka er en beklædningsgenstand, der dækker hele kroppen undtagen øjnene, som er dækket af et gennemsigtigt slør. En niqab bæres over hovedet og ansigtet, men modsat burkaen har den ikke slør for øjnene.

Begge er forbudt i henhold til den franske lov.

Belgien samt dele af Schweiz har i lighed med Frankrig også vedtaget love, der forbyder fuldstændig tildækning af ansigtet. Amnesty International har modsat Menneskerettighedsdomstolen fordømt forbuddene og kaldt dem "brud på religionsfriheden".

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.