Det forfulgte folk – lavest på rangstigen
Bangladesh: Rohingya-folket anslås af FN til at være et af verdens mest forfulgte folkefærd. Det er et muslimsk mindretal, der stammer fra Burma/Myanmar. Flere hundredtusinder er gennem de seneste årtier flygtet til Bangladesh for at undgå forfølgelse i hjemlandet.
COX’S BAZAAR - Muhammed Siddik sidder på en vaklende, hvid plastikstol foran sit hjem; et stort skur bestående udelukkende af blikplader, der er rødlige af rust og monsunsæsoners månedlange angreb.
Han er omkring 50 år gammel. Det er dog kun et cirkatal, for kalenderdage og fødselsdagsfejringer betyder meget lidt for Muhammed Siddik og hans familie,…