Kina truer med neutronbombe

SINGAPORE - Kina bekræftede torsdag en efterhånden 11 år gammel militær hemmelig om, at verdens forkerigeste nation har udviklet sin egen neutron-bombe og andre avancerede atomvåben.

Det usædvanlige brud på den traditionelle kinesiske tavshed falder sammen med de gentagne trusler om militære aktioner mod Taiwan, hvis Koumintang-regeringen i Taipei gør alvor af at erklære øen for en selvstændig stat.

Taiwan er blevet regeret som en selvstændig stat siden den kinesiske borgerkrig sluttede for 50 år siden med sejr til Mao Zedongs kommunistiske folkehær. Kun et fåtal af verdens 182 nationer har anerkendt Taiwan, og Beijing-regeringen har aldrig opgivet kravet om en genforening. Så sent som i 1996 blev dette krav manifesteret med et aggressivt krigsspil omkring Taiwan, hvor kinesiske flådeenheder skød med missiller hen over øen.

Flere advarsler

Zhang Quyue, det kinesiske udenrigsministeriums talskvinde, ville torsdag ikke svare på om Taiwan skal opfatte den overraskende neutron-bombe-afsløring som en trussel.

Men hun gentog på sit ugentlige pressemøde Beijing-regeringens advarsel til Taiwan om »ikke at undervurdere den kinesiske regerings beslutsomme vilje til at opretholde nationens suverænitet, ære og territoriale enhed.«

Kina afprøvede - ifølge vestlige efterretningskilder - en neutron-bombe for 11 år siden, men har ikke på noget tidligere tidspunkt blot antydet, at de skulle have havde udviklet et så avanceret atomvåben.

Rapport fornærmer

Beijing-regeringens talsmand, Zhao Qizheng, udformede den enestående afsløring som en skarp afvisning af en amerikansk kongres-rapport, der har beskyldt Kina for at have stjålet amerikanske atomhemmeligheder.

Zhao kaldte kongres-rapporten »total absurd« og »fornærmende racistisk,« fordi den implicerer, at Kina ikke selv kunne have udviklet en avanceret atom-teknologi.

»Kinesere kan ikke være lige så smarte som amerikanere, derfor må de have stjålet teknogien,« ætsede Zhao kongres-rapportens bredt formulerede påstande om, at et kinesisk spionnetværk har tappet amerikanske forskningscentre for dets atomhemmeligheder.

Zhao gav på pressemødet detaljeret information om Kinas program for udvikling af miniature-atomsprængladninger og neutron-bomber, om et nyt anti-ubåds microbølge-forsvar, og om avancerede teknologier til affyring af missiller under vanskelige vind- og vejrforhold, og opsendelse af flere satelliter med en raket.

Truet af Den Kolde Krigs atomvåben-kapløb mellem USA og Sovjet, sagde Zhao, havde Kina ikke anden mulighed end »selv at forske og udvikle atomvåben-teknologien og med tiden forbedre våbensystemerne og succesfuldt mestre netron-bombe-teknikken og minimaliseringen af avancerede våbentyper.«

Erstatning på vej

Neutronbombe-detajlerne blev givet til pressen samtidig med, at en amerikansk topdiplomat kom til Beijing for at drøfte en eventuel erstatning til Kina for NATOs bombning af den kinesiske Beograd-ambassade.

Tre kinesere blev dræbt og 20 andre såret under angrebet, som USA omgående undskyldte som en fejltagelse. Senere har amerikanske rapporter hævdet, at bomberne ramte en kinesisk spioncentral og at to af de dræbte var spioner. Påstande Kina skarpt har afvist og som måske mere end den »fatale kortlæsningsfejl«, som den officielle forklaring på fejlbombningen lød, har nedkølet forholdet mellem Washington og Beijing til et nulpunkt.