Fortsæt til indhold
International

Servér hvidløgskaffe for din dræbersnegl

Vi taler om vejret. Og om dræbersnegle. Dagens råd til bekæmpelse af de slimede altædere: Kaffe og hvidløg.

I går kunne vi meddele, at Aalborg Kommune anvender hvidløg til bekæmpelse af bjørneklo.

Skulle du få hvidløg til overs, så sæt dem ind i kampen mod dræbersneglene.

Og drys dem derefter med lidt kaffepulver...

Marie Niemann Hansen, forsker på Biologisk Institut på Syddansk Universitet i Odense, har ifølge Fyns Amts Avis konstateret, at dræbersneglene tilsyneladende ikke kan fordrage lugten af kaffepulver, ligesom de også flygter langt væk fra lugten af presset hvidløg.

Denne nye viden undersøger den unge forsker netop nu nærmere i forbindelse med sit afsluttende bachelorprojekt, som handler om dræbersnegle og deres adfærd.

De slimede bæster, der plager landets haveejere, dør ikke af en kop kaffe eller et fed hvidløg.

"Nej, men det kan måske give en mulighed for at indfange dem, hvis vi på den ene side kan fastslå, hvad de ikke kan lide at lugte til, og hvilke dufte, der tiltrækker dem", siger Marie Niemann Hansen til Fyns Amts Avis