EU's rejsecirkus koster milliarder

Trods massiv modstand er EU-Parlamentet tvunget til at fortsætte sit rejsecirkus, der hvert år koster europæiske skatteborgere et milliardbeløb. Parlamentet har hjemsted i tre lande, og EU's nye forfatningstraktat fastholder det kostbare flytterod.

Bruxelles

Forestil Dem, at alle 179 danske folketingspolitikere, ministre og samtlige medarbejdere på Christiansborg hver eneste måned skal rejse fra København til Aalborg med fly, bil eller fem timer med tog for at holde møde i en gigantisk jysk folketingsbygning, mens alle øvrige samlinger og det daglige arbejde foregår på Christiansborg.

Folketingets administration og ansatte placeres i Odense. Dermed er både Fyn og Jylland tilgodeset. Under møderne i Aalborg må de folkevalgte og hundredvis af medarbejdere på skatteborgernes regning indkvarteres i fire dage på dyre hoteller, og maden nydes på restauranter i Aalborg. Alle papirer og dokumenter fragtes i lastbil-konvojer gennem Danmark til politikernes tvillingekontorer i Aalborg, der står tomme på nær tre-fire dage om måneden. Herefter køres papirerne igen tilbage til København.

En absurd og vanvittig tanke?

Sådan er virkeligheden i EU-Parlamentet.

Alle 732 medlemmer af parlamentet, tusindvis af ansatte og en konvoj på op mod 20 store lastbiler med tonsvis af papir fragtes hver måned 500 kilometer fra Bruxelles i Belgien til den franske by Strasbourg. Her er de folkevalgte på grund af politiske studehandler mellem landene tvunget til at holde 12 møder om året - de såkaldte plenarforsamlinger.

I begge byer er opført storstilede parlamentsbygninger af glas og stål, og politikere og ansatte har hvert sted fuldt udrustede kontorer med møbler og computere. Bygningen i Strasbourg står fuldstændig tom på nær fire dage hver måned, mens den storstilede bygning i Bruxelles tæt på EU-Kommissionen og øvrige EU-institutioner bruges i det daglige, men også til store møder i salen med 750 sæder.

For at gøre situationen endnu mere meningsløs ligger EU-Parlamentets administration i et helt tredje land, nemlig i Luxembourg - midt imellem Bruxelles og Strasbourg. I Luxembourg arbejder formelt en stor del af Parlamentets 3500 ansatte, og deres dokumenter fragtes også frem og tilbage mellem de tre byer. Flere tusinde ansatte kan dermed hæve dagpenge og rejsegodtgørelse oven i EU-lønnen, også selv om de reelt bor i Bruxelles.

Bor på dyre hoteller

EU-parlamentarikerne og de ansatte, hvoraf de fleste har lejligheder i Bruxelles, bor på dyre hoteller i Strasbourg, hvor barer, restauranter og taxier én gang hver måned lever højt på den kæmpe omsætning, som flytningen af flere end 3.000 mennesker bringer til byen.

Flyttecirkuset og driftsomkostningerne ved at have tre arbejdssteder koster hvert år de europæiske skatteydere mindst 1,5 mia. kr. i forhold til, hvis det hele var samlet ét sted, viser de officielle beregninger. Hertil kommer tab af effektivitet og megen spildtid i fly, bil eller under den samlede bumletur med toget på 10 timer tur-retur.

Et stort flertal i EU-Parlamentet har flere gange forsøgt at få sat en stopper for den omstridte rakken frem og tilbage og foreslået, at Parlamentet i Strasbourg omdannes til for eksempel et EU-universitet. Så sent som i denne uge fordømte et flertal i Parlamentet endnu en gang ordningen. Problemet er blandt andet, at det store rejseshow er med til at ødelægge EU-Parlamentets image, der i befolkningen kommer til at virke ødselt, ineffektivt og tåbeligt. Kun halvdelen af de europæiske vælgere gik til stemmeurnerne ved sidste parlamentsvalg, og politikerne vil gerne stigende folkelig skepsis og ligegyldigheden til livs.

Frankrigs vetoret

Men alt tyder på, at flytteforretningen fortsætter langt ud i fremtiden. Frankrig har vetoret, og landet nægter at samle Parlamentet i Bruxelles, som de folkevalgte ønsker. En flytning af Parlamentet kan trække det økonomiske grundlag bort under Strasbourg, hvor den franske regering i slutningen af 1990'erne i et kapløb med Bruxelles investerede 3,4 mia. kr. i EU-paladset i den franske by. I samme årti skød et kæmpehus i stål og glas til politikerne op af jorden i Bruxelles til en slutpris på op mod 10 mia. kr.

En beslutning om at standse parlamentarikernes nomadetilværelse kan kun træffes, hvis alle 25 EU-lande er enige. Den franske præsident, Jacques Chirac, har endda en skriftlig kontrakt med EU. Ordningen med Strasbourg blev efter fransk pres både i 1992 og senere igen i 1997 i Amsterdamtraktaten skrevet ind i EU-traktaterne, hvor hertugdømmet Luxembourg samtidig sikrede, at administrationen fastholdes i det lille land.

Spredningen i tre byer bunder i historiske årsager. Placeringen i Strasbourg, hvor også Europarådet ligger, er et symbol på forsoningen mellem Tyskland og Frankrig efter Anden Verdenskrig. Oprindeligt lå Parlamentet i Luxembourg, da Unionen tog sine første spæde skridt med oprettelsen af Kul- og Stålunionen i begyndelsen af 1950'erne, men møderne blev fra begyndelsen holdt i Strasbourg, som Frankrig senere fik gennemtrumfet som forsamlingens hjemby.

Samtlige 14 danske EU-parlamentarikere vil gerne standse det store flyttecirkus. Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet, Dan Jørgensen, kalder det spild af penge og »hul i hovedet«. Han har i denne uge været til møde i Strasbourg. Både før og efter mødet bruger han sammen med sine assistenter op mod en halv dag på at pakke dokumenter ned i store blå metalkasser, der hentes af flyttefolk og fragtes i pendulfart mellem byerne.

»Min kasse er heldigvis ikke forsvundet endnu. Men ofte mister folk deres kasse og alle papirer i flytterodet, og så er man ilde stedt,« siger Dan Jørgensen med et smil, hvorefter han skruer bissen på.

»Flyttecirkusset er fuldstændig tåbeligt, og det er med til at undergrave tilliden til det politiske system, når man indretter sig så vanvittigt. Ingen mennesker kan forstå det,« siger Dan Jørgensen.

Domstolen giver medhold

EU-parlamentarikerne har gennem årene forsøgt sig med forskellige protestaktioner og prøvet at flytte flere af møderne til Bruxelles, men en afgørelse fra EF-domstolen har givet Frankrig medhold i, at 12 møder om året skal holdes i den franske by. Det er dog lykkedes for parlamentarikerne at barbere mødeugen i Strasbourg ned fra fem til fire dage.

Sammen med medarbejderne bor Dan Jørgensen på hotel i Strasbourg. Han har en lejlighed i Bruxelles, men flyver ofte direkte fra København til Strasbourg, mens assistenterne tager toget og samtidig giver afkald på familier og kærester i en uge.

»Hovedparten af vores arbejde er i Bruxelles. Her er faciliteter og kontorer i orden. I Strasbourg er bygningen endnu flottere, men arbejdsvilkårene er dårligere. Vi sidder klemt sammen på små kontorer, og det fungerer dårligt,« siger Dan Jørgensen.

Mange parlamentarikere er tillige sure over de dårlige trafikforbindelser til Strasbourg, og en stor gruppe politikere fra især mindre medlemslande må mellemlande i andre lufthavne for at nå frem.

Sådan kører systemet

Også Junibevægelsens parlamentsmedlem, Jens-Peter Bonde, mener, at det er spild af tid og skattekroner, men han kan ikke se en ende på galskaben.

»Parlamentet er for eksempel tvunget til at have 2000 ansatte i Luxembourg. Derfor betaler vi dagpenge og rejsegodtgørelse for, at de ansatte kan rejse til Bruxelles og servicere os. Nogle af dem har lejlighed eller hus i Bruxelles, men bliver alligevel "påtvunget" rejsegodtgørelse og dagpenge. Det sker for at sikre, at vi kan opretholde statistikken over for Luxembourg. Sådan kører systemet,« siger Jens- Peter Bonde.

Han benytter som nej-siger lejligheden til at advare mod EU's nye forfatningstraktat, der skal til folkeafstemning i Danmark 27. september. Traktaten medfører ikke ændringer af situationen, men giver derimod konstruktionen endnu større juridisk vægt, mener Bonde.

»Hvis forfatningen bliver vedtaget, bliver det helt umuligt at ændre på placeringen af Parlamentet. Forfatningen fastholder og fastlægger mødestederne for altid,« siger han.

SF's medlem af EU-Parlamentet, Margrete Auken, der støtter et ja til forfatningen, peger på, at rejsecirkusset er med til at øge den folkelige skepsis.

»Det er med til at ødelægge EU's gode navn og rygte samt politikernes og de ansattes helbred,« siger Margrete Auken.

Intet tyder på, at vanviddet får en ende. I Bruxelles er entreprenører og kraner i øjeblikket i fuldt sving med en milliardudvidelse til to mia. kr. af Parlamentet for at skaffe plads efter udvidelsen med 10 nye lande, der fik antallet af parlamentarikere til at stige med godt 100. I Strasbourg er der sideløbende brugt et trecifret millionbeløb på udvidelser af bygningen.

jesper.kongstad@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen