Russisk rumhund døde hurtigt
Verdens første levende væsen i rummet, hunden Laika, døde efter få timer. Om få dage, er det 45 år siden, Laika blev sendt op, men først nu kommer hendes sande skæbne for frem. Da hun blev sendt op 1957 fastholdt Sovjetunionen, at hunden levede i en uge i rummet og døde uden smerter.
Men offentliggørelsen af nye oplysninger fra Rusland viser, at Laika døde efter får timer i rummet af overophedning og stress.
Historien om Laika kom frem under World Space Congress, der for nylig blev afholdt i Houston i Texas. Her afslørede Dimitro Malashenkof fra det russiske Institut for Biologiske Problemer forsøgshundens dramatiske skæbne.
Ifølge rumhistorikeren Sven Grahn, er de nye oplysninger meget overraskende i forhold til, hvad der tidligere er kommet frem om det første levende væsen i rummet. Han siger til BBC News Online, at de nye oplysninger sætter en stopper for mange års spekulationer om, hvad der egentlig skete med Laika i den lille satellit.
Da Sputnik 2 steg til vejrs med Laika ombord den 2. november 1957 så hele verden måbende til. Det var kun anden gang, at en satellit blev sendt i kredsløb fra Jorden. Under en måned tidligere havde Rusland sendt Sputnik 1 op. Men hvor Sputnik 1 ikke var andet end en lille metalkugle på 18 kg. med en radiosender ombord, så medbragte Sputnik 2 et levende væsen. Og det på et tidspunkt hvor ingen andre lande overhovedet havde været i stand til at sende noget som helst ud i rummet.
Sputnik 2 vejede chokerende 113 kg. I 1957 var det en meget voldsom vægt at sende i kredsløb om Jorden. Mere end 10 gange så tung som de satellitter USA havde planer om, men endnu ikke evnet at sende op.
Laika blev verdensberømt på få timer, da det daværende Sovjetunionen offentliggjorde oplysningerne om hendes opsendelse.
Som de andre hunde i Ruslands rumprogram, var Laika blevet indfanget i Moskvas gader, hvor hun levede vildt. Hun blev sendt på rumskole for at lære at modstå rummets strabadser og vægtløshed.
Straks efter Laikas opsendelse offentliggjorde de sovjetiske myndigheder, til manges bestyrtelse, at det ikke var meningen at Laika skulle vende tilbage til Jorden i live. Sputnik 2 var ikke konstrueret til at modstå den voldsomme hede, der opstår når et legeme med høj fart trænger i Jordens atmosfære.
Ud over oplysningerne om, at Laika kun overlevede at kredse omkring Jorden tre til fire gange, fortalte Dr. Malashenkof også mange nye detaljer omkring hendes rumfærd
I rumkapslen havde Laika mad til sin rådighed i geléform, og hun var spændt fast, så hun ikke kunne vende sig om.
I forhold til moderne rumfartøjer var det maskineri, der skulle holde Laika i live yderst primitivt. Der var installeret et apparat, som sørgede for at drive kuldioxiden fra Laikas udånding ud, en ventilator cirkulerede luften i den lille kabine og et tredje system tilførte luften frisk ilt fra en trykbeholder.
Dr. Malashenkof fortalte, at de sovjetiske rummyndigheder indsamlede masser af hunde fra gaderne, som fik testet deres evner som kosmonauter.
Til sidst var der tre hunde tilbage, som havde klaret prøverne bedst: Albina, Laika and Mushka. Albina blev valgt som reservehund til rumfærden og blev som forsøg to gange sendt højt op i atmosfæren. Mens Mushkas rolle blev at teste det udstyr, der skulle holde Laika i live.
Træningen bestod blandt andet i at hundene blev puttet ind i mindre og mindre bure, hvor de opholdt sig i op til 20 dage i træk. De lærte også at spise den særlige mad i geléform, at modstå varme, kulde, larm og G-påvirkning uden at blive nervøse.
Da dagen kom, hvor Laika skulle sendes op, blev hun udstyret med en række medicinske sensorer, der via radio transmitterede vejrtrækning, blodtryk og puls tilbage til Jorden.
Under opsendelsen steg Laikas puls til tre gange det normale niveau. Da hun nåede op i vægtløshed faldt pulsen langsomt igen. Dog tog det tre gange så lang tid før pulsen var tilbage i niveau, som når hun havde været i centrifugetest på Jorden, og ifølge Dr. Malashenkof var det tegn på det høje stressniveau Laika led under allerede ved missionens begyndelse.
Derefter afslørede den russiske forsker, hvordan Laika omkom i sit lille metalbur. På et meget tidligt tidspunkt af opsendelsen begyndte temperaturen og luftfugtigheden at stige i rumkapslen.
De indbyggede systemer til at styre klimaet i var ikke tilstrækkelige, og under det fjerde kredsløb efter fem til syv timers flyvning ophørte livstegnene fra hunhunden.
Tidligere tydede oplysningerne fra Sovjetunionen på, at Laika havde overlevet i mindst fire dage, og muligvis endnu længere, da Sputnik 2s radiosender brød sammen efter 96 timer i rummet.
Selv om Laika kun overlevede få timer i rummet, ændrer det ikke ved det faktum, at hun var det første levende væsen, der forlod Jordens beskyttende atmosfære og bevægede sig i ud i det tomme rum. Hun blev det endegyldige bevis på, at levende organismer kan overleve vægtløshed.
Sputnik 2, der blev Laikas kiste, cirklede rundt om Jorden 2570 gange før tyngdekraften fik overtaget den 4. april 1958, hvor satellitten brændte op i atmosfæren.