Civile tab i Afghanistan svækker krig mod terror
Dødelige fejltagelser ved luftbombardementerne begynder at hobe sig op. Mange ord og forsikringer virker dårligt over for billeder af dræbte børn og kvinder.
Washington
Bomber, der kommer på afveje, truer sammen med et stigende antal fejlstyrede raketter med at skabe alvorlige problemer for USA på propagandafronten, der bliver en stadig vigtigere del af krigen mod terrorisme.
Samtidig stiller de civile dødsfald, som de af og til overraskende upræcise angreb fra luften forårsager, koalitionen i et vanskeligt dilemma. Hvis luftangrebene optrappes, risikerer man flere civile ofre. Bøjer man sig for enkelte medlemmers krav og neddæmper aktionen under Ramadan-måneden, kan Taleban militsen befæste sine positioner og trække krigen i langdrag.
Oplysninger om de civile dødsofre for luftbombardementerne er upræcise, og Talebans påstande om, at den fire uger lange militærkampagne har kostet mere end 100 mennesker livet, betragtes som vildt overdrevne.
De senere dage har imidlertid vist flere eksempler på, at krigen kræver et stigende antal uskyldige ofre. Søndag berettede øjenvidner således om 13 ofre for de hidtil mest intensive bombardementer på hovedstaden Kabul.
En reporter for nyhedsbureauet AP så ligene af fire børn og to mænd. På et af byens hospitaler var en 13-årig dreng eneste overlevende, da familiens hus i en forstad blev ramt af en tung bombe.
Angrebene på Kabul fulgte oven på flere dages intensiverede angreb mod Talebans stillinger på den nordlige front, som også krævede flere civile dødsofre. Vestlige reportere beretter om mindst to bomber, der slog ned i landsbyer på den nordlige side af fronten, der kontrolleres af oppositionsgrupper.
Blandt ofrene var en 25-årig kvinde og hendes 4-årige søn. I et andet hus ramte bomben netop som et bryllup blev forberedt. Flygtninge, der søgte hjælp hos frivillige organisationer, hævdede samtidig, at bomber også var slået ned blandt civile i landsbyer, som kontrolleres af Taleban.
I forsvarsministeriets Pentagon-hovedkvarter fastslog talsmænd blot, at man ikke kunne bekræfte rapporterne. De understregede samtidig endnu en gang, at USA gør det yderste for at undgå civile tab, men at fejltagelser ikke kan forhindres i en krig.
Graverende fejl
Enkelte af fejlene synes dog at have været overraskende graverende. Landsbyerne, der blev ramt mod nord, lå således mindst to kilometer bag frontlinjen og havde ingen forbindelse til militære mål.
Endnu alvorligere var fredagens fejlagtige bombning af International Røde Kors' tre store lagerhaller i Kabul. Det var anden gang i løbet af blot ti dage, at bomberne slog ned i hallerne, der ifølge talsmænd ved hovedkvarteret i Geneve var klart markerede med et rødt kors.
Den første fejltagelse blev forklaret med, at man havde sigtet mod militære køretøjer, der var parkeret ved siden af lagerhallerne. Pentagon har endnu ikke forsøgt sig med nogen forklaring af, hvordan det kunne gå til, at fejlen gentog sig blot ti dage senere.
Opbakning i USA
De civile ofre har endnu ikke skabt problemer på den hjemlige front, hvor alle opinionsmålinger afslører massiv opbakning til regeringen og til krigen mod terrorismen. En anti-krigs demonstration i Washington samlede da også kun 300 deltagere, og i andre amerikanske byer var tilslutningen endnu ringere.
Derimod fastslår rapporter fra Mellemøsten, at USA her har tabt første fase af propagandakrigen, hvor den amerikanske indsats først blev indledt for en halv snes dage siden.
Både udenrigsminister Colin Powell og forsvarsminister Donald Rumsfeld har sammen med den sikkerhedspolitiske rådgiver Condoleezza Rice givet flere interviews. Her er det gang på gang blevet understreget, at krigen ikke føres mod Islam eller mod Afghanistan, men udelukkende mod de terrorister, der misbruger religionen som undskyldning for deres barbariske aktioner.
De mange ord og indtrængende forsikringer har dog i mange områder ikke haft nær så effektiv en virkning, som det stigende antal billeder af dræbte og lemlæstede børn.
De amerikanske forsøg på at overbevise skeptikere i den islamske verden om, at krigen i Afghanistan virkeligt føres for en retfærdig sag, er samtidig blevet undergravet af de blodige voldshandlinger i Israel og i de besatte, palæstinensiske områder.
Netop som USA indledte sin modoffensiv på propagandafronten, rullede israelske kampvogne ind i Gaza og ind i byer på Vestbreden. Mens billederne fra disse aktioner er talrige og pålidelige, er billederne fra Afghanistan fortsat strengt kontrollerede fra begge sider, hvilket gør det lettere at bruge og misbruge dem.
Langvarig krig
Stigningen i antallet af civile ofre kommer, netop som den militære kampagne har måttet inkassere de første alvorlige tilbageslag, hvilket gør det klart, at krigen bliver mere langvarig end oprindeligt håbet.
Søndag fastslog højtstående kilder over for New York Times, at man nu ikke længere taler om at få afsluttet indsatsen inden Ramadan 2001 men Ramadan 2002.
Det står klart, at Taleban vil forsøge at tvinge USA og dets allierede ud i en udmattelseskrig i håb om dermed at undergrave både den internationale og nationale støtte til den militære kampagne, der blot er en af flere fronter i krigen mod terrorisme.
Taleban har de seneste dage fordelt sine soldater blandt civilbefolkningen og i skoler og moskeer i forvisning om, at USA ikke fra luften vil vove at angribe sådanne mål.
Den britiske forsvarsminister Geoff Hoon indrømmer også, at kampen mod Taleban kan blive langvarig.
»Jeg tror ikke, at man skal give krigen en tidsramme. Det kan meget vel være, at Talebans fanatisme kan bære dem ind i det nye år.«
Fra amerikansk side har man i første omgang reageret på Talebans strategiske træk ved at intensivere angrebene på den nordlige front. Angrebene skal slå huller i fronten og dermed bane vejen for en offensiv fra den nordlige alliance.
Der er dog endnu ingen tegn på, at en sådan offensiv er indledt, og i weekenden hævdede Taleban talsmænd, at deres styrker havde slået oppositionen tilbage ved den strategisk vigtige by Mazar-e-Sharif.
Hvis påstanden bekræftes, ses den som kulminationen på en uge, der bragte de hidtil største skuffelse og tilbageslag. Blandt de alvorligste var henrettelsen af oppositionslederen Abdul Haq, som var trængt ind i Afghanistan i håb om at samle en oprørsstyrke blandt sine pashtun-stammefæller.
Fra amerikansk side benægtes enhver indblanding i Haq's mission fortsat. Oppositionslederens familie hævder, at han handlede på egen hånd, mens Pakistans efterretningstjeneste fastslår, at der var tale om en forkluderet CIA-operation.