Annonce
International

Civilisationens vugge flytter

Nye arkæologiske fund i Syrien har sæt arkæologernes sind i kog. Fundene afslører en hidtil ukendt civilisation, der er ældre end den ca. 4500 år gamle såkaldte sumeriske civilisation, som ellers i mange år har haft æren at være verdens ældste civilisation. Arkæologerne ved endnu ikke, hvad den nyfundne by i Syrien hed - foreløbig kaldes den Hamoukar efter navnet på det område, hvor udgravningerne står på.

Det er en fælles syrisk-amerikansk udgravning med deltagelse fra bl.a. Oriental Institute, University of Chicago, der står bag de nye fund. Opdagelserne blev fremlagt på konferencen International Conference on the Archeology of the Ancient Near East i København i maj.

Hamoukar-fundene tyder på, at der for mere end 4500 år siden lå et veludviklet bysamfund her. Et bysamfund, der ikke blot bestod af en række huse og måske en fælles brønd - sådanne bosættelser findes der masser af uden at de kvalificerer sig til betegnelsen civilisation. Hamoukar havde lange bymure omkring det enorme beboelsesområde - mure rejst som et forsvarsmiddel.

Embedmænd

Byen har haft værksteder, f.eks. bagerier og bryggerier, og indbyggerne har været delt op i forskellige sociale lag. Alle byens produktions- og handelsaktiviteter blev styret af et veludviklet form for administration og bureaukrati - embedsmænd, toldere og kontorister har holdt styr på varelagrene. Storkøkkener har bespist store grupper af mennesker - måske har de været kantiner for arbejdere eller køkkener i overklassens hjem.

Alle disse forhold gjorde Hamoukar til en civilisation - et samfund, der har flyttet sig bort fra de tidligere samfundstyper, hvor hver husholdning sørgede for sig selv og ellers ikke engagerede sig i produktion, handel eller serviceudvekslinger med ret mange andre end den nærmeste nabo, mener McGuire Gibson, professor ved Oriental Institure og en af ekspeditionens ledere.

Det moderne menneskes søgen efter sin egen historie har altid fascineret - derfor er der noget næsten magisk og mytisk over den ældste form for civilisation, vi kender. Her finder vi nemlig de første mennesker, der har evnet at fordele opgaverne mellem sig og at udnytte de enkeltes talenter bedst muligt. En samfundsform, der hurtigt førte til hidtil uset overskud og rigdom - og en samfundsform, som vi stadig den dag i dag organiserer os I. Tiden, hvor hver familie sørgede alene for sig selv er uigenkaldeligt forbi de fleste steder i verden.

Bystater

I mange år har vi beundret den sumeriske civilisation for at være det første samfund, der bragte mennesker sammen på denne måde, og sumererne er da også omgærdet af fascination og mystik.

Omkring 3200 f.Kr. udviklede det sumeriske folk bysamfund i det sydlige Mesopotamien - det nuværende sydlige Irak. Ca. år 3000 f.Kr. fandtes der mindst 12 sumeriske bystater - alle højt udvikede samfund med ledere, embedsmænd og arbejdere. Ur og Nippur er nogle af de mest kendte sumeriske bystater. Alle byerne var omkransede af forsvarsmure og hver by havde deres egen gud, som blev tilbedt i templer. Oprindeligt var disse bystater formodentlig demokratisk styrede, men efterhånden overtog konger magten.

Den sumeriske civilisation er bl.a. også kendt for Gilgamesh-eposet - en lang og smuk beskrivelse af den unge konge Gilgamesh's færd gennem livet og hans håb om at finde evigt liv. Gilgamesh-beretningen har så mange ligheder med hændelserne i Bibelens skabelsesberetning, at Det Gamle Testamentes forfattere er under mistanke for at have taget en stor del af den sumeriske mytologi til sig, da de skrev skabelsesberetningen. Altsammen noget, der fortæller om den sumeriske kulturs store indflydelse på eftertiden.

Hidtil har arkæologerne også ment, at den sumeriske kultur spredte sig, og at det var på denne måde, civilisationen spredte sig. På denne måde skulle civilisationen også have nået Hamoukar, har man hidtil ment. Forskerne har fundet sumerisk inspirerede genstande i Hamoukar, der stammede fra ca. 3200 f.Kr. Hidtil er sådanne fund blevet tolket som om, at sumererne bragte civilisationen til Hamoukar omkring dette tidspunkt.

Betragtelig størrelse

Men tegnene på civilisation i Hamoukar er ældre endnu. Hamoukar må altså have været en selvstændig civilisation før sumerne nåede området.

Tegn på beboelse i Hamoukar går helt tilbage til ca. 4000 år f.kr. i løbet af de næste 300 år udviklede stedet sig hastigt. Byen lå på en handelsrute, og det har afgjort sat skub i udviklingen. Omkring 3700 f.Kr. var Hamoukar vokset fra en ubetydelig lille bosættelse til et decideret bysamfund af en betragelig størrelse, formodentlig 12 kvadratkilometer. Dertil kom et langt større opland. Byen var allerede på det tidspunkt omgivet af en mur, der var mere end 3 meter høj og 4 meter bred. Indenfor væggene har arkæologerne fundet talrige genstande og konstruktioner, der vidner om et højt udviklet samfund.

Adskillige store, igloo-formede ovne har sørget for at tilberede mad i mængder, der er alt for store for en almindelig familie. Omkring ovnene ligger rester af store gryder og utallige skåle og tallerkner - igen alt for mange til en enkelt famile. Madlavningen og spisningen må have været organiseret på en måde, så mange mennesker kunne spises af samtidig. Nogle af ovnene har måske været brugt i bagerier eller bryggerier, mener arkæologerne - det tyder fund af hvede, havre og byg på.

Nogle af de mest uomtvistelige beviser på et organiseret samfund er de mange segl, som også er fundet. Segl blev brugt til at forsegle beholdere med f.eks. mad og andre varer. Når først beholderen f.eks. var snøret til med et stykke snor, blev en klump ler fæstnet til snoren, og f.eks. en embedsmand har trykket sit segl i lerklumpen. Hvis varen på sin vej videre til aftageren blev brudt, kunne den pågældende embedsmand blive stillet til ansvar. De mange fundne segl varierer stærkt i kunstnerisk udformning. Store, flotte segl, der f.eks. kunne forestille et dyr, har formodentlig tilhørt samfundets top, mens de mindre, der f.eks. blot forestillede et par rids og streger har tilhørt mindre betydningsfulde embedsmænd - præcis ligesom i dag.

Ældre inspiration

Hamoukar-civilisationen kan ikke have opstået som en følge af sumerisk ekspansion til området. Spørgsmålet er derfor: Hvor stammer Hamoukar-civilisationen fra? Opstod den af sig selv, så dette i virkeligheden var verdens første civilisation? Eller blev den - og den sumeriske - inspireret af andre civilisationer, som arkæologerne endnu ikke har opdaget?

Blikket retter sig i øjeblikket stærkt mod den såkaldte Ubaid-kultur. Denne kultur er ikke særlig kendt. Hvad forskerne ved er, at Ubaid var en kultur, der ca. 4500 - 4000 f.Kr. levede i det sydlige Mesopotamien, før den sumeriske kultur opstod samme sted. Ubaid-kulturen blev siden trængt af forskellige indvandrende semitiske folkeslag, som overtog området. Senere kom sumererne til, og Ubaid-kulturen gik helt i glemmebogen. Det har den også været lidt for arkæologerne, men nu skal der igen kigges grundigt på denne kultur, mener McGuire Gibson.

Ubaid kunne nemlig være den kultur, der har inspireret både til de sumeriske civilisationer og Hamoukar-civilisationen. Hvis det er rigtigt, vil arkæologerne i fremtiden måske finde endnu ældre bystater, nemlig Ubaid-byer.

Bl.a. dette er et af de spændende spørgsmål, når Gibson og hans kolleger sidst i august igen går i gang med de store Hamoukar-udgravninger i Syrien.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den

Karen Lyager
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her