Fortsæt til indhold
International

Jordskælv ryster Grækenland

Et jordskælv, der måltes til 5,7 på Richterskalaen, rystede tirsdag det sydlige Grækenland ud for øen Karpathos, oplyste det geodynamiske institut i Athen.

Ingen mennesker kom til skade og der var ingen materielle skader efter jordskælvet, der fandt sted kl. 03.43 dansk tid.

Athen-instituttet sagde, at jordskælvets epicenter lå 50 km syd for Karpathos, omkring 450 km sydøst for den græske hovedstad.

/ritzau/AFP