Adolf Hitler - "Det 20. århundredes monster"

Med en cocktail af demagogi, kynisme og fanatisme lykkedes det for Adolf Hitler at blive det 20. århundredes måske mest magtfulde mand. I de 12 år og tre måneder, han var ved magten, blev Tyskland, Europa og hele den øvrige verden fundamentalt ændret.

- Hitler var en af de få personer, om hvem det kan siges, at verdenshistorien var forløbet anderledes, hvis han ikke havde levet, siger den britiske historiker Ian Kershaw, der for to år siden skrev den seneste biografi om den tyske diktator.

Ved at sammenlægge nationalisme og socialisme - de to stærkeste strømninger i århundredet - fik Hitler med nazismen først vækket forhåbninger om en ny fremtid for Tyskland efter Første Verdenskrig for derefter at lægge landet i ruiner og trække et spor af død og ødelæggelse hen over hele verden. Med et ultranationalistisk og racistisk budskab fik han skabt et af historiens mest undertrykkende regimer og banede dermed vej for de største forbrydelser mod menneskeheden nogensinde.

- Den skræk og gru, der er knyttet til Hitlers navn, har givet ham en særstilling blandt moderne barbarer som Stalin, Mao, Papa Doc Duvalier, Kim Il Sung, Idi Amin og Saddam Hussein. Ingen af disse har haft en så radikal aggressionsvilje som Hitler. Han brød enhver norm og standard i den kultur, som han selv var en del af, og viste med sin krigsførelse, at han var alles fjende. Han gik først mod øst, så mod nord. Derefter mod vest og syd, og så øst igen, skriver den tyske Hitler-ekspert Joachim Fest i en nylig artikel i nyhedsmagasinet Der Spiegel.

Joachim Fest, som i 1973 udgav en af de mest anerkendte Hitler-biografier, mener, at kernen i Hitlers overbevisninger slet og ret var en syg vrangforestilling om, at "den stærkere må sejre, og den svage må tilintetgøres". En overbevisning, som fik Hitler til at anse enhver moral som et tegn på fejhed og svaghed. Han havde kun foragt tilovers for ideer om lighed og retfærdighed mellem mennesker. Han affejede både kapitalismen, bolsjevismen og demokratiet som en del af et påstået jødisk komplot, en international sammensværgelse, som var sat i værk af jøderne, fordi de var for svage til at danne deres egen stat.

I de karakteristikker, som historikere har givet af personen Adolf Hitler, hedder det, at han havde begrænsede intellektuelle evner, ringe uddannelse og en lav social position. Men han var ikke uintelligent, og han var i mange sammenhænge skarpsindig. Han var i besiddelse af en ekstraordinær god hukommelse. Og han var i stand til at imponere og overbevise - fremfor alt i kraft af sit retoriske talent, der gav ham "karisma".

Privat var han så tilbagetrukket og lukket, at han er blevet kaldt en "ikkeperson", der knap eksisterede uden for politik. Han holdt meget af dyr og børn og var i modsætning til mange af dem, der omgav ham, velsoigneret og høflig. Han begik aldrig selv en voldelig handling. Men han var opfyldt af et ekstremt had, en nådesløs kynisme og en monoman idé om at være udvalgt til en "historisk mission", der skulle redde Tyskland.

Adolf Hitler blev født den 20. april 1889 i en lille østrigsk by nær den tyske grænse. Hans far, toldembedsmanden Alois Hitler, havde få år tidligere ændret sit oprindelige navn "Schicklgruber" til Hitler, hvilket ikke er helt uden betydning for verdenshistorien, da et "Heil Schicklgruber" næppe ville have været acceptabelt som national hilsen i det nazistiske Tyskland.

Hitlers mor, Klara Pözl, havde arbejdet som husholderske for faderen, der havde været gift to gange tidligere. I barndommen, der var uden megen harmoni på grund af faderens koleriske temperament , var Adolf Hitlers kærlighed til moderen det mest fremtrædende træk ved hans karakter. Ifølge Ian Kershaw kan hun meget vel have været den eneste person, som Adolf Hitler nogensinde følte kærlighed for.

Hitler tilbragte det meste af sin barndom i byen Linz og rejste efter moderens død i 1907 til Wien, hvor han kom til at tilbringe fem år. En periode, som han selv kaldte den mest triste i hans tilværelse. Flere, der kendte ham i disse år, sagde, at han var "indbegrebet af en selvmordskandidat". Han boede i billige logihuse. Hans drøm om at blive optaget på Kunstakademiet gik aldrig i opfyldelse, og han kom til at flakke omkring i den østrigske hovedstad med urealistiske planer om at male, skrive eller endda komponere en opera. Wagner var for Hitler den kunstneriske gigant, som han drømte om at blive. Han brugte de fleste af sine få penge i operaen, hvor Wagners operaer hensatte ham i en mystisk drømmeverden, koncentret omkring den germanske mytologi. Hitler fortalte senere, at han alene havde hørt Wagners Tristan og Isolde 30 eller 40 gange i sine wienerår.

Det var i Wien, at Hitler blev fascineret af nye pangermanske bevægelser, der ville forene al tysk kultur. Han foragtede det hensygnende kejserdømme i Østrig, hvor kejser Franz Josef havde siddet på tronen i over 50 år, og hvor der under den uforanderlige, pompøse overflade ulmede social og politisk uro. Da Hitler forlod Østrig for at tage til München, var han tysk nationalist, opfyldt af had mod det gamle kejserdømme, som han mente levede på lånt tid.

Det anses for næsten givet, at Hitler endnu ikke havde gjort sig en eneste seksuel erfaring, da han i en alder af 24 år forlod Wien. Et ærbødigt og kejtet forhold til kvinder prægede ham hele livet. Selv hans langvarige forhold til Eva Braun, som han blev gift med, kort før parret begik selvmord i førerbunkeren i Berlin den 30. april 1945, forblev distanceret, stift og ambivalent.

Hitlers flugt til Tyskland skyldtes til dels, at han var indkaldt til militærtjeneste i Østrig-Ungarn. Han blev senere tvunget til at rejse hjem til session, men blev kasseret på grund af fysisk svaghed. Han vendte derefter tilbage til München og ernærede sig ved at sælge hurtigt lavede malerier, som blandt andet blev solgt på ølstuerne og cafeerne.

Da Første Verdenskrig brød ud i juni 1914, opfattede han det som en gave fra Himmelen. Han ville ikke gøre tjeneste i den østrigungarske hær, men han meldte sig frivilligt for at tjene Bayern og Preussen. Som ordonnans blev han tilknyttet en gruppe på en halv snes mand, der skulle bringe ordrer fra kommandoposterne til bataljonerne på fronten. Han undgik dermed skyttegravene, men var alligevel såret flere gange. Han blev dekoreret to gange med Jernkorset af første og anden grad. Trods sin position som underofficer syntes en sejr i krigen at være det eneste, der virkelig optog Hitler, og da nederlaget var en realitet i august 1918, nægtede han at acceptere det. Hærens ledelse havde ifølge Hitler begået "den største slyngelstreg i århundredet" med kapitulationen, der knækkede Tyskland som stormagt. Ud over afgivelse af kolonier, landområder i øst og vest pålagdes tyskerne en enorm krigsskadeserstatning og en tvungen afrustning.

Senere skulle nazisterne med fuld kraft udsprede propaganda om, at krigsnederlaget skyldtes et "dolkestød i ryggen" på tropperne ved fronten.

Efter krigen forblev Hitler i hæren og kom i München til at indgå i en gruppe, der skulle sikre, at officerer og soldater havde den "korrekte" politiske og ideologiske overbevisning. Det var som antikommunistisk agitator, at Hitler opdagede sit talent for at vinde tilhørere for en sag. I et klima, der var præget af lokale socialistiske opstande, et mislykket højrekup og økonomisk kaos havde hans nationalistiske sindelag et stort publikum. I det nederlagsramte Tyskland blev han i løbet af tre år en legendarisk person i nationalistiske cirkler, hvor han blev omtalt som en tysk Mussolini.

I 1921 blev Hitler leder af Det Nationalitiske Socialistiske Tyske Arbejder Parti (NSDAP), hvor han havde meldt sig ind to år tidligere. Han blev partiets frontfigur på grund af sine talegaver, der kunne oppiske en stemning, som man ellers kun havde set hos vækkelsesprædikanter. Han spillede på sine tilhørerers frygt og talte om "det jødisk-bolsjevistiske" komplot i Sovjetunionen eller "Dolkestødslegenden" i forbindelse med krigsnederlaget.

I november 1923 iværksatte lederne af NDSAP et kupforsøg i München for at rette op på arbejdsløshed og manglende politisk styring. Tidligere på året havde Frankrigs indmarch i Ruhrdistriktet, der skulle sikre tyskernes erstatningsbetalinger, vakt harme og styrket nationalfølelsen i forbundsrepublikken. Ved det teatralske og dårligt planlagte kup gik en gruppe bevæbnede mænd med stålhjelme ind Bayerns parlamentsbygning, hvorefter Hitler dukkede op og affyrede et skud op i loftet med sin Browning-pistol for at vinde ørenlyd. Han erklærede, at den nationale revolution var brudt ud, og at parlamentet var omringet af 600 bevæbnede mænd. Han sagde, at revolutionen først og fremmest var rettet mod "den jødiske regering i Berlin og de kriminelle med ansvaret for nederlaget i 1918".

Kuppet blev imidlertid hurtigt nedkæmpet, og under en skudveksling blev 14 kupmagere og fire politifolk dræbt. Den efterfølgende, opsigtsvækkende retssag blev dygtigt udnyttet af Hitler til et propagandafremstød, som gjorde ham nationalt kendt. Han blev idømt fem års fængsel, men kom kun til at sidde inde i et år, hvor han skrev bestselleren "Mein Kampf". En usammenhængende erindringsbog, hvor mange episoder og forhold i hans fortid blev forvansket, og han talte om nødvendigheden af at ødelægge "det jødiske verdenskomplot" og erobre "Lebensraum" til tyskerne.

Da Hitler atter blev sat på fri fod, kom han imidlertid ud til Weimar-republikkens gode år, og hans parti var ødelagt af intern splittelse og manglende opbakning. Møjsommeligt begyndte han at opbygge det igen fra grunden med konstant agitation, men det var først med en ny dyb krise - børskrakket i Wall Street i New York den 24. oktober 1929 - at nazisterne begyndte at få tag i de store vælgergrupper.

I løbet af de næste tre år tog krisen i Weimar-republikken til. Massearbejdsløshed førte til en opløsning af arbejderklassen, hvormed jorden blev gødet for Hitler og hans ultranationalistiske højreekstremister. Ved det sidste helt frie valg i Weimar-republikken fik det nazistiske parti 33,1 pct. af stemmerne.

Hitler blev udnævnt til "Reichskanler" i januar 1933 efter en langvarig parlamentarisk krise. Han forbød alle andre partier året efter og slog ind på den kurs, der førte til en ny verdenskrig og Holocaust. "Århundredets monster" var kommet til magten.