Myten om massakren i Nanking

SINGAPORE - 13. december 1937 kalder kineserne Den Store Sorgs dag. Denne blæsende, kolde vinterdag indtog den kejserlige japanske hær den daværende kinesiske hovedstad Nanking - nu kaldet Nanjing - og i dagene derefter blev byen på det nærmeste udslettet i en af de mest brutale massakre i menneskehedens lange barbariske krigshistorie.

Men det var først under efterkrigens internationale krigsforbryderproces mod Japans militære og politiske ledere - det såkaldte Tokyo Tribunal - at Nanking-massakren blev kendt i og uden for Kina.

300.000 voldtaget

De officielle dokumenter fra Tribunalet giver den tids version af historien: Nanking blev ikke blot plyndret og brændt, men mindst 300.000 kinesere blev systematisk voldtaget, torteret og myrdet under to ugers japansk blodrus.

Men mere end et halvt århundrede efter sætter japanske og vestlige historiker spørgsmålstegn ved antallet af ofre for Nanking-massakren. I en netop udgivet bog benægter den prisbelønnede japanske forfatter, Akira Suzuki, ikke de japanske overgreb, men siger de 300.000 døde ikke understøttes af historiske fakta.

Beijing-regeringen er blevet oprørt over, at stadig flere historikere ikke vil acceptere de officielle kinesiske dødstal, som iøjnefaldende står skrevet hen over porten til et museum i Nanking til minde om massakren.

»Revisionistisk propaganda« lyder kritikken fra Bejing med et af de klassisk kommunistiske skældsord. Og at det er en japansk historiker, som på baggrund af hovedsageligt kinesiske kilder, der har draget den politisk korrekte historie-version i tvivl, har bestemt ikke gjort de følsomme politiske tilnærmelser mellem Asiens to stormagter mindre sensible.

Tallene skrevet af

Azia Suzuki pointerer i sin bog, at de kinesiske dødstal er de samme, som blev anvendt af den amerikanske anklager under Tokyo-processen, hvorunder Nanking-massakren første gang blev almen kendt over hele verden.

Han mener ud fra anklagerens dokumenter at kunne påvise, at tallet er hentet fra en på den tid velkendt amerikansk journalist Edgar Snows bog om Japans militære aggressioner i Kina.

Shows bog »The Battle For Asia« blev publiceret fire måneder før det japanske flyangreb på Pearl Harbour i december 1941, som defintivt bragte USA ind i Anden Verdenskrig. Show, der blev kendt som en ef de få vestlige Kina-eksperter under krigen, var senere også den første vestlige journalist, der interviewede den kinesiske kommunistleder Mao Zedong og skrev om ham i den nu klassiske bog »Red Star Over China.«

Tip til præsidenten

I »The Battle For Asia« advarede han imod Japans militære eventyr i Kina, og han skal senere have fortalt USAs præsident Franklin Roosewelt, at han med sin bog håbede at kunne få USA til opgive sin neutralitet og gribe til våben mod Japan for verdensfredens skyld.

Men den japanske historikers efterforskning af kildens kilder går dybere endnu. Akira Suzuki påviser, at Show ikke selv havde nogen præcis viden om Nanking-massakren, men har lånt tallet 300.000 døde fra en australsk journalist-kollega, H. J. Timberley, der var korrespondent for den britiske avis Manchester Guardian.

Show var ikke selv på noget tidspunkt i Nanking, men han havde et nært kendskab til Timberleys artikler og bøger, de havde bl.a. samme forlægger i London. Suzuki sår også tvivl om Timberleys troværdighed ved at påvise, at den australske journalist fungerede som rådgiver for den nationalistiske Kuomintang-regerings propaganda-tjeneste.

På tredje hånd

Timberleys artikler er rige på detaljer om japanske overgreb i Kina, men de er alle anden- eller tredjehånds-beskrivelser baseret på breve fra Koumintang-kilder i Nanking. Breve som udelukkende synes skrevet for at understøtte Chiang Kai-shek-regeringens anti-japanFoto: AP

PROTESTER - Demonstranterne samledes 7. juli - årsdagen for de japanske troppers indmarch på kinesisk territorium - ved det japanske konsulat i Hong Kong og krævede erstatning for de japanske krigsforbrydelser i Kina.ske-propaganda og appel om militær og økonomisk bistand fra Vesten.

Ingen dokumentation

Akira Susuki har i interviews understreget, at han - i modsætning til flere ældre japanske politikere - ikke betvivler, at Nanking-massakren virkelig fandt sted. Men efter mere end et kvart århundredes studier har han ikke kunnet finde historiske kilder, der dokumenterer det høje dødstal. På linie med flere amerikanske og britiske historikere sætter han tallet til højest 40.000 dræbte soldater og civile.

Den japanske historiker skrev sin første bog om massakren i 1992 med titlen »Nanking: How The World Was Fed Fact And Fakes« hovedsageligt baseret på japansk kildemateriale. Hans nye bog medtager kinesiske og amerikanske kilder, og den er på mange måder en faghistorikers svar på den amerikanske kvindeforfatter Iris Changs doku-dramatiserede beretning »The Rape Of Nanking,« som vakte sensation i USA for to år siden.

Sentimentalt resume

»The Rape Of Nanking« er af mange historikere blevet kritiseret for at et sentimentalt og utroværdigt resume af datidens anti-japanske propaganda-artikler.

»Når bogen har solgt så godt i USA skyldes det den unge og smukke forfatters telegenetiske personlighed og den omstændighed, at hun er en kinesisk-amerikaner,« mener kritikeren Ian Buruma, der i det japanske nyhedsmagsin Sapio har påvist, at en del af bogens fotografier, der skal dokumenterede den menneskelige tragedie, er manipulerede og i flere tilfælde er taget helt andre steder end i Nanking.