Nyt narko-net i den gyldne trekant

LOI SAM SAO - Ved en kontrolpost sidder en ung oprører bevæbnet med et gevær og holder øje med lastbiler, der fragter varer og byggematerialer til det nordøstlige Burma ad den støvede vej fra Thailand.

På den modsatte side af grænsen er der fra en thailandsk militærpost udsigt ud over Sydøstasiens Gyldne Trekant - området, hvor ifølge eksperter næsten halvdelen af verdens heroin fremstilles og derefter smugles til USA og Europa.

Den unge oprører er det første kontaktpunkt mellem fremmede og Den Forenede Wa-Stats Hær, der er en af talrige etniske grupper, som Burmas centralstyre ikke har kontrol over.

»Velkommen til wa-folkets område,« siger kaptajn Sadorn Saechang - den fåmælte leder af wa-gruppens hærbataljon i området, til journalisten, der har fået mulighed for at aflægge et sjældent, kort besøg her.

Heroin og amfetamin

For en generation siden var wa-folket frygtede hovedjægere. Nu er de verdens største producenter af heroin og en betydelig leverandør af amfetamin i Østasien. Men en fordelagtig ordning med Burmas militærstyre, der muliggjorde deres fremgang, er ved at smuldre, og wa ruster sig til krig.

Sadorn Saechang og de 1000 wa-soldater, der er stationeret langs denne del af grænsen, er en del af, hvad USA's udenrigsministerium betegner som »verdens største væbnede narkohandelsorganisation«.

Ifølge thailandske embedsmænd, der overvåger grænsen, er wa-gruppen ved at sætte sig på Den Gyldne Trekant, der afgrænses af Burma, Laos og Thailand.

»Meget tyder på, at de er på vej i den retning og ved at etablere et solidt net sammen med udefrakommende,« siger den thailandske generalmajor Chamlong Phothong. »Vi forventes at gøre noget ved det.«

Tomrum

Thailandske embedsmænd og det amerikanske udenrigsministerium skønner, at der i fjor blev dyrket henved 1900 tons råopium i Den Gyldne Trekant sammenlignet med 2300 tons året forinden. Årsagen til faldet var blandt andet dårligt vejr.

»Wa-gruppen tegner sig for næsten halvdelen af denne mængde,« fastslår Sorasit Sangprasert, der er næstkommanderende i den thailandske narkobekæmpelsesstyrelse.

Wa-folket udfyldte et tomrum, som blev efterladt af krigsherren Khun Sa, der på et tidspunkt forestod det største narkoforetagende i Burma som leder af en hær, bestående af medlemmer af shan-folket. Khun Sa overgav sig til myndighederne for tre år siden mod at få frit lejde og bor nu i hovedstaden Rangoon.

Wa-krigere var engang fodfolket i det nu hedengangne burmesiske kommunistparti, hvis oprør fusede ud for 10 år siden. Kort efter dannede de Den Forenede Wa-Stats Hær og indgik våbenhvile med militærstyret.

Nej til overgivelse

For den burmesiske hærs vedkommende neutraliserede våbenhvilen en oprørsgruppe med et våbenlager, der var stort nok til at række i 10 år.

For wa-gruppen betød den mulighed for at udvide heroinaktiviteterne sydpå fra kerneområdet i Panghsang nær den kinesiske grænse og øge antallet af smuglerruter over den thailandske og den kinesiske grænse.

Undervejs kolliderede de med Khun Sa, hvorved hans overgivelse blev fremskyndet. Men nu, da Khun Sa er ude af billedet, er våbenhvilen ved at miste sin tiltrækningskraft hos regeringen, der gerne vil have kontrol med det plagsomme grænseområde og de etniske grupper, den har bekæmpet i årtier.

Spændingerne er taget til gennem det seneste år.

Regeringen vil have wa-folket til at fortrække til deres gamle områder nær Kina, men wa-folket vil ikke opgive heroinporten gennem Thailand. De har ladet hånt om befalingen og er begyndt at øge narkoleverancerne.

»Vi vil ikke overgive os som Khun Sa,« erklærer Sadorn Saechang. »Han er godt stillet nu, men det er hans folk ikke.«

Pres på Thailand

Den burmesiske regering fastholder, at den samarbejder med wa-folket om at bringe udvikling til området. Nogle wa-medlemmer frygter imidlertid, at de veje, der anlægges i bjergene, med tiden vil føre burmesiske soldater frem.

Regeringen vil måske nok tænke sig om to gange, før den gør front mod wa-folket. Wa-hæren menes at kunne mønstre 20.000 mand. Den burmesiske hær er på henved 500.000 mand, men soldaterne er fordelt over hele Burma. Nogle korrupte burmesiske soldater menes at tjene på at lade narkohandlerne gebærde sig frit.

Wa-folket kan imidlertid snart blive trængt fra anden side. Thailand, der længe har støttet sig på de etniske militser som en stødpude mod Burma, er under pres for at dæmme op for wa-folket.

Billig narko

For Vesten er heroinen den største trussel, der kommer fra Den Gyldne Trekant, men for thailænderne og andre asiater er det noget andet - billigt fremstillet amfetamin.

Brugen af amfetamin er eksploderet fra 250.000 amfetaminbrugere i Thailand i 1995 til mellem 500.000 og 1 million i dag.

Men som Khun Sas fald viste, kan det at sætte wa-gruppen ud af spillet måske blot bane vej for en anden væbnet gruppe.

»Vi kan ikke tillade os at tilintetgøre ét narkonet for så bare at se problemet dukke op et andet sted,« erklærer Sorasit Sangprasert fra Thailands styrelse for narkobekæmpelse.