Fortsæt til indhold
International

Det ligner bare et værtshusbesøg: Men bag fadøllene gemmer sig en dyster spionsag

Sveriges efterretningstjeneste Säpo har overvåget og optrevlet et angiveligt russisk spionagekomplot mod Sverige, EU og Nato. Regeringen lover konsekvenser.

På fotografiet ser det vældig hyggeligt ud.

Værtshusets mørke træpaneler lyses op af solen, fadøl er fyldt godt op i glassene, og den ene mand har nippet en anelse mere til sin pilsner end herren over for ham. De to bargæster ved ikke, at de bliver skygget.

Og vi er ikke vidne til vennelag. Tværtimod viser fotografiet to mænd, som konspirerer om at underminere Sverige, EU og Nato.

Og mændene har Rusland i ryggen.