Fortsæt til indhold
International

Tyskland ryster stadig efter weekendens terrorangreb: Men den politiske kamp er allerede indledt

Terrorangrebet i Berlin har indledt et politisk opgør om indvandring og myndighedssvigt. Det kan især ét parti vinde stemmer på til de kommende delstatsvalg.

Mandag skulle Abdul Ballout være mødt ind til sit tredje afradikaliseringsmøde i den tyske hovedstad Berlin.

Ballout kom ikke, for han er død. Skuddræbt af politiet søndag aften i en kolonihave som kulmination på en omfattende menneskejagt.

Den 21-årige mand er mistænkt for at have kørt bilen og ført kniven i det formodede islamistiske terrorangreb, der lørdag aften ramte en pride-parade i indre Berlin og dræbte én person og sårede 29 andre.

Nu dirrer spørgsmålene om myndighedssvigt, indvandring og islamisme i et rystet Tyskland. Og debatten borer sig direkte ind i de afgørende delstatsvalg, der finder sted om kort tid.