Fortsæt til indhold
International

En 61-årig mand blev suget ud ad flyvindue: Sådan kunne det ske

Et sandt flymareridt udspillede sig for en serbisk mand fredag morgen. Selv om det skete i en af de mest anvendte flytyper, skal man ikke blive nervøs forud for sommerferien, siger en flyekspert.

En høj eksplosion og et flyvindue, der krakelerer. I 15.000 fods højde. En tilfældig rejsende, der bliver suget ud af det ødelagte vindue, og som hænger med overkroppen ude i den frie luft.

Det lyder som et mareridt, som folk med flyskræk sveddryppende vågner af, men ikke desto mindre var det præcis, hvad der skete for en 61-årig serbisk mand, der fredag morgen fløj fra Thessaloniki i Grækenland til Memmingen i Sydtyskland.

Hans Christian Stigaard har siden 1970’erne beskæftiget sig med fly og alt, hvad det indebærer. Ifølge ham er der én overvejende sandsynlig forklaring på ulykken.