Krim indfører undtagelsestilstand
Ukraines omfattende dronekampagne mod livslinjerne til den besatte Krimhalvø får nu yderligere konsekvenser for russerne.
De russisk-installerede myndigheder på Krim og i hovedbyen Sevastopol har indført undtagelsestilstand på den annekterede halvø, som i ugevis har døjet med alvorlige forsyningsproblemer, strømafbrydelser og brændstofmangel efter konstante ukrainske droneangreb de seneste måneder.
Det oplyser myndighederne på Krim fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.