Amerikansk kongresmedlem til JP: »Grønland bør rydde forsiderne på tværs af USA«
I marts læste det amerikanske kongresmedlem Mike Levin en voldsom nyhed om Grønlandskrisen. Lige siden har han kæmpet for at overbevise amerikanerne om alvoren af situationen. Og hele vejen igennem har han ønsket at sige noget dybfølt til danskerne og grønlænderne. Det gør han nu i et interview med Jyllands-Posten.
WASHINGTON
Mike Levin husker, da nyheden om Grønland breakede.
Hvordan den fyldte ham med en blanding af sorg, chok og vantro.
Følelser, der to måneder senere stadig viser sig i den amerikanske politikers alvorlige ansigtsfolder, når han taler om det i dag:
»Jeg blev fuldstændig taget på sengen. Det rystede min samvittighed. Det var vanvittigt.«
Mike Levin følte dog også en pligt til at gøre noget.
Til at bruge sin prominente magtposition som medlem af Kongressen til at råbe op over for de af hans landsmænd, der sjældent vender blikket uden for USA’s grænser.
Men også til at sige noget til danskerne og grønlænderne, som han har ønsket at gøre lige siden.
Det gør han nu.