Fortsæt til indhold
International

Idéen om en demokratisk alliance kaldes både »god og sympatisk« – den er bare aldrig lykkedes

Anders Fogh Rasmussen går forrest i kampen for en demokratisk alliance, der skal kunne modstå verdens »bøller«. To eksperter i international politik og diplomati anerkender idéen og kalder den sympatisk, men tror ikke på, at denne gang er lykkens gang.

Tirsdag indtog Anders Fogh Rasmussen Det Kongelige Teater i København i anledning af Copenhagen Democracy Summit.

Målet med topmødet er at forsøge at etablere en alliance mellem seks demokratiske lande og EU, som kan modstå det pres, som USA, Rusland og Kina lægger på den demokratiske verden.

Alliancen Democracy 7, eller D7, skal i fremtiden blive »den frie verdens« modsvar til globale »bøller« som Trump, Putin og Xi Jinping. Det siger Anders Fogh Rasmussen til Berlingske.

Men idéen er ikke helt ny.