Hans opsigelse blev delt 12.000 gange. »Inderst inde ved jeg, at jeg aldrig kommer til at arbejde i mit hjemland igen«
Det burde være en fremadstormende nation, men Egyptens brutale leder har ikke kunnet indfri forventningerne, og nu er 120.000 læger flygtet. Jyllands-Posten har mødt én af dem, der har fået nok.
CAIRO, EGYPTEN
Lige om lidt udløber den tilladelse, han har knoklet for i årevis.
Den 16. april, for at være helt nøjagtig.
Millioner af hans landsmænd ville give deres højre arm for lægeautorisationen.
Adgangsbilletten til et af de mest prestigefyldte jobs i Egypten.
Men Mohamed Elsharkawy har gjort sin stilling op.