Analyse: Det var ikke de 17 druknede migranter, der pressede ministrene. Det var noget langt stærkere

Det var ikke nye flygtningestrømme på de europæiske motorveje, der pressede EU’s ministre til bordet i Bruxelles denne decembermandag.

Ikke billederne af de 17 migranter, der i sidste uge druknede i Middelhavet – årets hidtil værste ulykke ved den græske kyst.

Det var noget andet, mere stille – men langt stærkere:

Den politiske tyngde af højrefløjens fremmarch i hele Europa.

Uden større dramatik sagde medlemslandene mandag ja til tre reformer, der tilsammen udgør kernen i en ny europæisk migrationsdoktrin.

»Vi skal give befolkningerne oplevelsen af, at vi har kontrol over tingene igen,« opsummerede EU’s migrationskommissær, Magnus Brunner, beslutningerne ifølge Ritzau.

På papiret handler det om hurtigere sagsbehandling og bedre kontrol med udrejser.

I realiteten handler det lige så meget om at genetablere politisk troværdighed i et Europa, hvor højrepopulistiske partier vinder frem, og hvor centrum-højre-partierne desperat kæmper for at undgå at miste fodfæste, som France 24 bemærker.

Det er et politisk signal, der rækker langt ud over migrationspolitik:

EU’s institutioner vil vise handlekraft og kontrol – inden højrefløjen gør det for dem.

Fra marginal til mainstream

Helt konkret dækker »kontrollen over tingene« over tre beslutninger:

En fælles liste over sikre oprindelseslande, hvorfra asylansøgere som udgangspunkt skal afvises hurtigt. Muligheden for at oprette modtagecentre i tredjelande, hvor sager kan behandles uden for EU. Og et grønt lys til udrejsecentre uden for unionen, hvor afviste asylansøgere kan placeres.

Det er forslag, der for få år siden blev opfattet som politisk sprængfarlige. I dag møder de næsten ingen modstand.

Det er ikke mindst Danmark, som lige nu har EU-formandskabet, der har presset på for at samle opbakning til reformerne. Mange af de forslag, vi for nylig stod alene med, er nu skrevet ind i EU’s fælles ramme.

Der var ganske vist modstand fra lande som Frankrig og Spanien, der frygtede, at de nye regler går for vidt.

Alligevel forløb afstemningen udramatisk.

Nye alliancer

Og det politiske ryk mod højre er ikke begrænset til Ministerrådet og kommissionen.

Allerede i sidste uge blev forslagene vedtaget i Europa-Parlamentet, hvor den konservative gruppe stemte dem igennem i en alliance med de tre nationalistiske grupper, der tæller partier som Italiens Fratelli d’Italia, Frankrigs Rassemblement National og Tysklands AfD.

Det, der for få år siden var utænkeligt, er nu blevet normen: at de konservative frem for at alliere sig med centrum-venstre søger støtte hos det yderste højre, som det fremgår af Le Monde.

»Disse afstemninger udgør et strategisk nederlag for migrationspagten og en sejr for grænsekontrol, muliggjort af de patriotiske kræfters fremgang ved det seneste europæiske valg,« sagde RN’s Fabrice Leggeri til avisen.

For mange regeringer er stram asylpolitik blevet en nødvendighed – ikke blot for at håndtere flygtninge, men for at undgå vælgerflugt.

EU forsøger at vise kontrol – over grænser, ja, men også over den politiske fortælling.